Mit barn er bange for at blive kvalt i sin mad

Er dit barn bange for at blive kvalt i sin mad? Her er nogle simple tips til at hjælpe dit barn med at komme igennem det på den bedst mulige måde. 
Mit barn er bange for at blive kvalt i sin mad
Ana Couñago

Skrevet og kontrolleret af psykolog Ana Couñago.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Frygten for at blive kvalt er kendt som fagofobi. Det er en specifik type af fobi, der er karakteriseret ved en overdreven og irrationel frygt for at blive kvalt i sin mad. Hvad kan du gøre, hvis dit barn er bange for at blive kvalt i sin mad?

Denne tilstand kan påvirke folks liv signifikant, hvis de lider af det. De har en tendens til at lide af intens angst, når det er tid til at spise. De forsøger endda at undgå enhver situation, der er relateret til mad.

Lider dit barn af denne lidelse? Hvis det er tilfældet, så bør du læse denne artikel omhyggeligt. Vi vil forklare, hvad du skal gøre i dette tilfælde.

Mit barn er bange for at blive kvalt i sin mad – hvad kan jeg gøre?

Frygten for at blive kvalt opstår ofte hos nogle børn, efter de har haft en traumatisk oplevelse med at være ved at blive kvalt i mad eller efter at have været vidne til nogen, der var ved at blive kvalt. Selvom der er mange andre grunde til, hvorfor frygt for kvælning kan udvikle sig i barndommen, er disse nogle af de mest almindelige.

pige der takker nej til frugt

Uafhængigt af årsagen til dette problem er det vigtigste at finde en løsning. Vil du gerne kunne hjælpe dit barn med at overkomme hans eller hendes frygt for at blive kvalt? Her er nogle retningslinjer, du kan bruge ved måltiderne.

Vær tålmodig og rolig

Vi ved, at det er meget bekymrende og frustrerende, når dit barn ikke har lyst til at spise, fordi han eller hun er bange for at blive kvalt. For dit barns skyld er du dog nødt til at forblive rolig i denne situation.

Det vil ikke hjælpe, hvis du tvinger dit barn til at spise eller bliver sur. Den irrationelle frygt for at synke vil fortsætte. Derfor er du nødt til at være tålmodig og gøre måltidet så stressfrit og behageligt som muligt.

Hvis dit barn er bange for at synke, skal du vise forståelse for situationen

Det er vigtigt, at dit barn ved, at du forstår, hvor svært det er for ham eller hende at spise. Du er nødt til at vise ubetinget støtte og fortælle dit barn, at du ikke vil lade noget dårlig ske for ham eller hende.

I den forbindel er er det essentielt at etablere åben og flydende kommunikation. På den måde vil barnet føle sig komfortabelt nok til at udtrykke sine tanker og følelser omkring situationen.

Monitorer spisetiderne, hvis dit barn er bange for at blive kvalt

En af de trin, du er nødt til at tage, hvis dit barn er bange for at blive kvalt, er at monitorere måltiderne og sikre sig, at tingene ikke bliver trukket unødvendigt ud i langdrag. 

Hvis dit barn bliver kriseramt eller overdrevent anspændt, så fjern hans eller hendes tallerken og prøv at få ham eller hende til at spise ved næste måltid.

Forsøg at spis sammen som familie

Hvis muligt skal I forsøge at spise sammen som familieDet er vigtigt. På den måde vil dit barn forstå, at det er en tid, der skal nydes. Det er en stund til at tilbringe kvalitetstid med hinanden. Foruden dette vil dit barn også observere, hvordan resten af familiemedlemmerne spiser uden problemer og uden at være udsat for fare.

Bed en specialist om hjælp

Hvis situationen ikke bliver bedre, når du har implementeret anbefalingerne, vi har beskrevet ovenfor, så er den bedste løsning at konsultere en professionel psykolog. Vedkommende vil hjælpe dit barn med at overkomme hans eller hendes irrationelle frygt gennem specialiseret terapi.

Vigtigheden af at behandle det, hvis dit barn er bange for at blive kvalt

Hvis frygten for at blive kvalt varer ved, kan det føre til en hel del negative konsekvenser for den person, der lider af fagofobien, både på et fysisk og mentalt niveau: 

  • Fejlernæring. Ved at beslutte at stoppe med at spise eller spise meget lidt vil kroppen ikke have de nødvendige nærringsstoffer til at fungere korrekt.
  • Social isolering: Ved at undgå måltider med andre folk (familie, venner osv.) begynder de at distancere dem selv fra dem, der er omkring dem.
  • Depression. Dette vil opstå som et resultat af at opleve et stort psykisk ubehag dag efter dag.

Som du kan se, er det ikke et ubetydeligt anliggende – langt fra. For dit barns fysiske og mentale helbreds skyld er du nødt til at intervenere så snart, du bemærker dette problem. Du er nødt til at forsøge at gøre en ende på det så hurtigt som muligt, så du kan undgå endnu større problemer.

Dit barn vil være ivrig efter at leve et normalt liv og nyde mad ligesom alle andre. På grund af dette er du nødt til at være der for at hjælpe, støtte og ledsage ham eller hende i den svære proces med at overkomme denne fobi eller irrationelle frygt. 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Nardone, G. (2012). Miedo, pánico, fobias: la terapia breve. Herder Editorial.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.