Sindsbevægelser i klasseværelset: Det, du bør vide

Alle har sindsbevægelser følelser, inklusiv børn. Det er vigtigt at overveje, hvordan man skal håndtere sindsbevægelser i klasseværelset. 

Skrevet og kontrolleret af pædagog María Matilde.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Mange folk har skrevet om og diskuret behovet for at håndtere sindsbevægelser i klasseværelset. Faktisk er det essentielt, at sindsbevægelser og følelser er en del af studieordningen for alle aldersgrupper og på alle uddannelsesniveauer. Målet er, at de studerende udvikler en stærk emotionel intelligens.

Hvad ved vi om sindsbevægelser og følelser?

Sindsbevægelser er responser på psykofysiologiske reaktioner, som kroppen renegerer som en respons på situationer, folk eller objekter i miljøet. Derfor repræsenterer sindsbevægelser en tilpasningsmetode, som hver person har. På et psykologisk niveau har folk forskellige responser fra biologiske systemer, såsom ansigtsudtryk, muskler eller endokrine systemer. 

På den anden side refererer følelser til både en mental tilstand og en konceptualiseret følelse. Følelser er resultatet af sindsbevægelser, og de kan vare længere og blive verbaliseret. Derfor har forskellen mellem sindsbevægelser og følelser at gøre med intensitet og varighed. Sindsbevægelser er generelt af kortere varighed og er mere intense.

Tristhed, glæde, vrede, frygt eller nostalgi er alle reaktioner og dermed sindsbevægelser, du måske føler. De er næsten automatiske responser på ændringer, en situation, en person eller et objekt. Derfor kan disse sindsbevægelser blive til følelser, hvis de varer ved over tid.

Hvorfor arbejde med sindsbevægelser i klasseværelset?

Det er essentielt for den rigtige udvikling og formation af personlighed hos børn og unge at arbejde med sindsbevægelser i klasseværelset. Det er vigtigt, at børn og unge voksne lærer at genkende deres sindbevægelser og dem hos andre, såvel som lærer at tale om dem og håndtere dem.

Det er muligt at kontrollere angst, stress, depression og frustration, hvis børn lærer at håndtere deres sindsbevægelser i en tidlig alder. Faktisk er forbedret selvværd, bedre relationer med andre og opnåelse af personlige mål alle tæt relateret med emotionel håndtering. Emotionel håndtering betyder, at man er i stand til at regulere sine sindsbevægelser, når det er nødvendigt.

Som et resultat heraf er mødet med målene i emotionel uddannelse en signifikant årsag til, hvorfor studerende bør arbejde med sindsbevægelser i klasseværelset. Dette er målene med denne form for arbejde:

• Vide, genkende, forstå og beskrive egne sindsbevægelser og dem hos andre.
• Lære strategier og udvikle færdigheder til at kontrollere negative sindsbevægelser og generere positive af slagsen.
• Undgå og forebygge negative eller skadelige konsekvenser af negative sindsbevægelser.
• Udvikle en positiv og optimistisk attitude i livet.
• Blive opmærksom på fordelene ved positive sindsbevægelser.

Hvordan kan man arbejde med sindsbevægelser i klasseværelset?

Undervisere er nødt til at planlægge uddannelsesmæssige aktiviteter, der kan hjælpe med at arbejde med sindsbevægelser i klasseværelset. Målet med dette er at generere strategier til håndtering af følelser hos børn og unge. For at opnå en progressiv udvikling af emotionel intellingens, er det derfor vigtigt at arbejde på empati og udvikling af proaktive attituder og gennemslagskraft.

Ydermere er det vigtigt, at studerende arbejder på sindsbevægelser i klasseværelset som et emne i sig selv, men også som de dukker op. På grund af deres særlige karakteristika, respræsenterer sindsbevægelser adaptive processer til forskellige miljøer og aktiviteter. Som et resultat kan sindsbevægelser dukke op i ethvert læringsøjeblik ved ethvert skoleemne.

Aktiviteter til at arbejde med sindsbevægelser i klasseværelset og derhjemme

Slutteligt vil vi give dig nogle muligheder for både undervisere og forældre til at arbejde med sindsbevægelser med deres studerende og børn:

• Skoleforsamling. Given muligheden for at dele erfaringer og have en dialog er skolemøder et godt tidspunkt for undervisere at arbejde med sindsbevægelser med børn. For eksempel kan det være så simpelt som at spørge, hvad barnet lavede dagen før derhjemme. At tale med børn om, hvordan de følte, hvordan de føler nu, og hvorfor de føler på denne måde, er det første skridt for dem til at forstå deres sindsbevægelser.
• Læsning. Historiefortælling eller læsning af historier er en ideel strategi til at arbejde med sindsbevægelser, da børn kan relatere til karakternes oplevelser. Dernæst kan I diskutere, hvad karaktererne føler og oplever, hvilket hjælper børn med at genkende og identificere forskellige sindsbevægelser.
• Problematiske situationer. Det er en aktivitet, der er mere egnet for teenagere. Først skal I starte med en problematisk situation og dernæst diskutere de sindsbevægelser, der er på spil. Børnene skal forstå, hvorfor de opstår, og analysere mulighederne og strategierne til at ændre, acceptere og håndtere sindsbevægelser. For eksempel kan det være en situation med et skænderi med forældre, tabet af en elsket eller ikke være i stand til at opnå nogle personlige mål. 
• Tegning. Det er en god strategi for børn at tegne sindsbevægelser for at udtrykke, definere og eksternalisere det, de føler. Faktisk er tegning og maling en fremragende strategi at overveje til at tale om, hvad man føler. Man kan desuden lære mere om sine sindsbevægelser, når man maler.