Børn, der bliver sure hele tiden

Vrede

Vrede er en af de otte følelser, som psykologer anser for at være de basale hos menneskelige væsener. Disse inkluderer glæde, tillid, frygt, overraskelse, tristhed, deltagelse, afsky og vrede. Den sidste følelse opstår, når nogen er i uoverensstemmelse med eller utilfreds med en given situation.

Når det kommer til børn, tager følelserne føringen, og de små oplever dem med stor intensitet. Der er intet galt med børn, der føler vrede. Dog, opstår problemerne, når den adfærd, som vreden skaber, bliver skadelig eller generel.

Børn, der bliver sure hele tiden af alt og ingenting

Hvis vi tager et øjeblik til at være særligt opmærksomme, kan man identificere årsagen til en vred handling ved det forudgående øjeblik. En uventet respons, et behov, der ikke er blevet mødt, mangel på opmærksomhed eller affektion, jalousi osv… Disse kan alle være udløsere, der kan udmunde i en vred reaktion hos barnet.

Det er meget vigtigt at være særligt opmærksom på disse tilfælde. Grunden til dette er, at kontinuerlig vrede ikke er normalt. Det er heller ikke sundt. Som forældre, er det vigtigt, at vi påbegynder en proces, hvor vi analyserer barnets personlige situation. Uanset, om vi gør det alene eller med en professionel, vil det hjælpe med at finde ud af de aspekter, som kan være udløsere til de frustrerede reaktioner.

Hvad kan være årsag til, at børn bliver sure hele tiden

Der er adskillige, mulige årsager, der kan ligge bag konstante følelser af vrede:

• En nuværende, stressfuld situation: Fødsel af en ny søskende, en skilsmisse, starten på et nyt skoleår, akademisk pres osv.
• En situation, der involverer kontinuerligt (og mange gange normaliseret) fysisk eller psykisk misbrug. Disse oplevelser skaber to former for respons hos børn: lært hjælpeløshed eller angreb. I det sidstnævnte tilfælde, eksternaliserer børn den vrede, som misbruget skaber hos dem. Ydermere, kan de komme til at generalisere denne respons i mødet med andre situationer, som de opfatter som en trussel.
• Situationer med misbrug eller stress, som moren har oplevet gennem hendes graviditet eller de tidlige år af opdragelsen. Disse oplevelser skaber en emotionelt lammet reaktion hos børn og en automatisk mangel på tillid. Disse børn har det med at lange ud i situationer, de opfatter som fjendtlige.
• Et familiemønster med frustration og vrede. Børn lærer ved at imitere de eksempler, der befinder sig omkring dem. Når familiens rollemodeller udviser en vred og frustreret adfærd, lærer børn at gøre det samme. De generaliserer derved deres reaktioner, når de møder situationer, der gør dem ukomfortable.
• Andre faktorer.

For velværet hos disse børn, er det ekstremt vigtigt, at voksne opdager årsagen bag, hvorfor de bliver sure. Og, selvfølgelig, er det afgørende at man dernæst hander, så man kan ændre på situationen.

Hvordan man hjælper børn, der bliver sure hele tiden

For at kunne intervenere i disse tilfælde, skal de forskellige miljøer i barnets liv arbejde sammen. Dette inkluderer, principielt, barnets familie og barnets skole. Begge skal arbejde sammen for at koordinere en række af handlinger og strategier, som kan ledsage barnet til at løse hans eller hendes problemer. Nedenfor, kan du se de primære anbefalinger.

Anbefalinger

• At påtage sig en rolig og respektfuld attitude. At vise barnet, ved eksempel, en ny, alternativ måde, hvorpå man kan respondere. At reagere med mere vrede vil blot forstærke barnets vrede respons.
• At vise interesse for barnet, hans eller hendes følelser og hans eller hendes fortolkning af, hvad der foregår. Det gør det muligt at få en bedre forståelse af adfærden og kan afsløre de primære årsager bag den. Ydermere, hjælper det os med at vide, hvordan man effektivt kan hjælpe barnet.
• At tilbyde barnet sundere og mere respektfulde måder at reagere på, og opfordre ham eller hende til at implementere dem. Disse inkluderer vejrtræknings- og afslapningsteknikker, udvælge objekter, de kan bruge til at ventilere deres vrede osv. Du kan også læse historier, der påtaler dette emne.
• At etablere og kommuniker klare grænser. Det er okay at børn udtrykker deres vrede, men det er ikke okay at skade andre eller ødelægge ting.
• At styrke børns emotionelle selvbevidsthed. Når børn formår at respondere uden at blive vrede, er det vigtigt at forstærke denne adfærd. Opfordr dem til at observere, hvordan de føler i sammenligning med, når de føler sig vrede.
• At observere, hvilke former for situationer, der skaber vrede reaktioner og gøre det bedste, for at undgå dem. Hvis de opstår, så tilbyd barnet alternativer, I er blevet enige om. Lidt efter lidt, vil han eller hun internalisere nye reaktioner.
• At fremme barnets følelse af empati. I tilfælde, hvor børn ventilerer deres vrede ved at skade andre, er det afgørende at lære dem empati. Disse børn er nødt til at være i stand til at forstå, hvordan deres vrede får andre folk til at føle. For eksempel, kan du spørge: “Hvordan tror du, X føler lige nu?” og “Får det dig til at have det godt, når du ser ham/hende på den måde?”

Konklusion

Det er afgørende, at man intervenerer i tilfælde, hvor børn bliver sure hele tiden. Det er ikke blot afgørende, når det kommer til børns evne til at tilpasse sig deres miljø… Det giver også ro til familiemedlemmer, undervisere og klassekammerater. Ydermere, hjælper det med at forebygge større, længerevarende problemer, der har at gøre med manglende emotionel og social tilpasningsevne.

Den rigtige intervention forsyner børn med sunde ressourcer, der hjælper dem med at håndtere deres følelser. Ydermere, lærer det dem at finde tilfredsstillende veje til at løse ethvert prolem, de kan møde på deres vej. Når de møder frustrationer, vil vrede ikke længere være den automatiske respons, og deres mentale helbred vil høste fordelene.