En økologisk tilgang til mobning
Bronfenbrenners økologiske systemteori kan indføres i kampen mod mobning. Vi vil nu forklare, hvad det betyder at bruge en økologisk tilgang til mobning.
Mobning er ikke blot et uddannelsesmæssigt problem, men også et socialt problem. På grund af dette, er vi nødt til at tage vores forholdsregler og bruge en økologisk tilgang til mobning.
Alle de områder og miljøer, hvor et barn vokser op og udvikler sig, bør inkluderes i denne tilgang. Dette skyldes, at hvert et område kan spille en rolle for at løse problemet med at blive mobbet i skolen.
Et barns ret til ikke at blive mobbet
Ifølge konventionen for børns rettigheder (CRC), godkendt af de forenede nationers (FN) generalforsamling, den 20. november 1989, har børn et antal af rettigheder, som staterne skal garantere.
En af disse rettigheder, defineret i artikel 19 af CRC, er at beskytte deres fysiske og personlige integritet fra alle former for vold og dårlig behandling.
Et af disse områder, hvor vi bør beskytte vores børn, er i skolen eller andre uddannelsesmæssige etableringer, da der er mange studerende, der, på nuværende tidspunkt, udsættes for vold i skolen.
Vi bør ikke tolerere dette, og vi skal gøre alt, vi overhovedet kan, for at forhindre det. Alle børn skal have ret til at modtage kvalificeret uddannelse i et sikkert og indbydende miljø.
Faktummet er, at uddannelsessystemet har en priviligeret position, som den kan bruge til at løse problemet med mobning. Det er velstillet til at forsyne studerende og deres familier med den viden og de færdigheder, de har brug for, for at kommunikere, forhandle og løse konflikter på en konstruktiv og positiv måde.
“Du skal altid huske, at du ikke blot har retten til at være et individ, men at du også har pligt til at være et.”
– Eleanor Roosevelt –
En økologisk tilgang til mobning
For at håndtere mobning, er Bronfenbrenners økologiske systemteori et meget brugbart værktøj. Denne teori beskriver et menneskes udvikling som en interaktion mellem biologiske kvaliteter og relationerne med forskellige miljøer. Dette er de 5 forskellige systemer, som teorien fremhæver:
- Mikrosystem
- Mesosystem
- Exosystem
- Makrosystem
- Kronosystem
Disse systemer kan overføres til børns liv, som beskrevet nedenfor:
Mikrosystem
Dette referer til de tætteste og mellemliggende omgivelser hos barnet. Det udgøres, først og fremmest, af familien, som deres nærmeste miljø. Dog, inkluderer det også skolen (klasseværelset, lærerne og klassekammeraterne) og vennegrupper.
Mesosystem
Dette er det forhold, der er etableret af de mest mellemliggende og tætteste miljøer hos barnet. I dette tilfælde, har vi forholdet mellem familiemiljøet og uddannelsessystemet. Hertil, kan vi også tilføje forbindelsen mellem disse to miljøer og den sociale og helbredsmæssige kontekst.
Exosystem
Dette dækker over den sociale kontekst, som barnet har et psykisk forhold med, men ikke et fysisk et. I tilfældet med mobning, er både lovene, der forsvarer menneskelige rettigheder, og medierne, der fremhæver det alvorlige problem med mobning, til gavn for udviklingen hos børn.
Makrosystemet i en økologisk tilgang til mobning
Dette refererer til de kulturelle overbevisninger, politiske ideologier og religioner, som barnet har en relation med. I nogle tilfælde, er det disse områder, der er roden til diskrimination og mobning.
Kronosystem
“Kultur er også uddannelse, og kun med denne, kan du komme ud af krisen med morale og værdier.”
– Use Lahoz –
Vigtigheden af en økologisk tilgang til mobning
Den økologiske tilgang til mobning er et vigtigt værktøj. Hvis disse miljømæssige systemer kan hjælpe med at forhindre mobning, så kan vi garantere en større effektivitet i de forbehold, der tages.
Derfor, skal de uddannelsesmæssige centre, der indfører anti-mobning-strategier, være i overensstemmelse med en uddannelsesmodel, der faciliterer interaktion mellem de forskellige kontekster, som de studerende vokser op i.
“Uddannelse er det mest kraftulde våben, du kan bruge, til at ændre verden.”
– Nelson Mandela –
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bronfenbrenner, U. (1977). Toward an experimental ecology of human development. American psychologist, 32(7), 513.
- Galende, I. (2017). II Jornada sobre Audición y Lenguaje: Todos iguales todos diferentes.