Nederlag i skolen og dets lille relation til intelligens
Nederlag i skolen bliver ofte relateret til tilstedeværelsen af begrænset intelligens. Dog, er det en meget simpel og vildledt tanke.
Nederlag i skolen påvirker adskillige børn og unge verden over. Faktisk, anses det for at være en af de store problemer i det nuværende uddannelsessystem.
Dette fænomen er, som regel, relateret til studerende, der har et lavt intellektuelt niveau. Dog, er denne overbevisning helt forkert, da årsagerne til nederlag i skolen er meget forskellige, og det er ikke altid på grund af læringsvanskeligheder. Det vil du læse mere om, nedenfor.
Problemet med nederlag i skolen
Nederlag i skolen refererer til problemer med at opnå de akademiske mål, der er sat af uddannelsessystemet. Det kan manifestere sig på følgende måder:
- Få dårlige karakterer.
- Droppe ud af skolen.
- Have dårlig akademisk performance, meget under potentialet af intellektuelle evner.
Uheldigvis, er det meget almindeligt at se disse former for adfærd i skoler og institutter.
Ifølge de officielle data korresponderende med raten for nederlag i skolen i Spanien, dropper 19% af de unge folk, der er mellem 18 og 24 år, ud af skolen, før de har opnået en grad i den lovpligtige ungdomsuddannelse. Det er meget bekymrende, da uddannelse er ansvarlig for hele samfundet og det er åbenlyst, at noget fejler og bliver dårligt udført.
Når er barn fejler i skolen, er det ikke barnet, der egentlig fejler, men det er de voksne omkring barnet, der virkelig fejler.
–Anonym–
Hvad er intelligens, og hvordan er det relateret til skole?
Ifølge psykologen, Howard Gardner, indebærer intelligens de nødvendige kognitive evner til at løse et problem eller til at skabe produkter, der er vigtige i en kulturel kontekst. Derfor, kan det siges, at der er adskillige intelligenser, der hjælper os med at være kompetente i forskellige discipliner.
Hver person har en række begrænsninger og potentialer i de forskellige områder af viden. Dog, evaluerer uddannelsessystemet kun intellektuelle evner i henhold til lingvistisk og matematisk logik.
Derfor, er der mange børn, der er frustrerede over de akademiske krav hos skolerne, da de også har behov for at udvikle andre kognitive færdigheder.
Ydermere, er det værd at nævne, at de studerende, der klarer sig godt i skolen, ikke nødvendigvis har en høj IQ. Deres karakterer kan være på grund af at:
- De bruger meget tid på at studere.
- De stræber efter at få gode resultater.
- De har rigeligt med motivation for skolen.
- De viser stor interesse for emnerne.
“I det bedste tilfælde, ser det ud til, at IQ kun bidrager med 20% af de afgørende faktorer for succes”.
–Daniel Goleman–
Nederlag i skolen og dets lille relation til intelligens
Når konceptet med intelligens er forstået, er det nemt at forstå, at nederlag i skolen har en lille relation til det intellektuelle niveau. Selvom intelligens påvirker en studerendes akademiske performance, er der andre interne og eksterne faktorer, der afgør succes eller mislykkethed i læring.
Nederlag i skolen kan være resultatet af mange forskellige faktorer, såsom:
- At udvise et lavt niveau af opmærksomhed og koncentration i timerne.
- At have en begrænset korttidshukommelse.
- At have total mangel på motivation for læring.
- At kede sig i timerne.
- At have mangel på støtte og opfordring, både i skolen og derhjemme.
- At leve i en fattig og dysfunktionel familie og sociokulturel kontekst.
- Stress, depression eller angst.
- At have et specifikt behov for uddannelsesmæssig støtte.
Alt dette kan forhindre studerende i at udvikle deres kvaliteter ordenligt, hvilket skaber nederlag i skolen for børn.
Uden tvivl, er den primære konklusion, at nederlag i skolen kan forekomme hos ethvert barn, uafhængigt af alder og intellektuelle kapacitet. Derfor, har uddannelsessystemet ansvaret for at observere alle studerende tæt og hjælpe dem, der udviser dårlig performance i skolen.
Det er derfor, vi bør identificere årsagerne til problemet og implementere forskellige ændringer, i henhold til behovet hos hver studerende. Alle børn har retten til at modtage en kvalitetsuddannelse, og, derved, blive i stand til at få succes i deres studier og i livet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gardner, H. (1998). Inteligencias múltiples. Barcelona: Paidós.
- Sánchez-Ávila, A. (2010). El fracaso escolar: definición, causas, diagnóstico, prevención y tratamiento. Revista digital para profesionales de la enseñanza, (11).
- Tierno Jiménez, B. (1984). El fracaso escolar. Barcelona: Plaza y Janés.
