Postpartum perioden er ikke altid rosenrød
Postpartum perioden er ikke altid rosenrød. Gennem dette stadie har mødre ikke megen energi tilbage. De har ofte mange bekymringer. Manglende søvn er udmattende, og behovet fra de små er uendelig.
Der er kun få øjeblikke i livet, der er lige så kompleks og skrøbelig som “puerperium” perioden – noget som mange mødre aldrig har været forberedt på.
Du har selvfølgeligt hørt mange omkring dig fortælle, at du skal tage det roligt og nyde de søde øjeblikke, der kommer med titlen som mor, hvis postpartum perioden har været kompleks, hård og smertefuld for dig.
Denne type udtryk skjuler uden tvivl den lille frygt, som mange af vores nærmeste har i forhold til, at man vil udvikle en postpartum depression.
Dog er der mange, der ikke ved, at der er mange grader og variationer, før denne tilstand kan defineres som postpartum depression. En anden tilstand, der ikke er så velkendt, er “baby blues”.
Dette emne vil vi fortælle om nu her på Børnenes Verden.
Postpartum perioden er ikke rosenrød: den er “baby blue”
Hvis der er noget, som alle mødre opdager, så er det denne følelse, efter hun er kommet hjem efter fødslen: forpligtelsen til at føle sig glad, at være 100% stærk samtidig med at være klar over, at hun lever i det bedste stadie af hendes liv.
Sådan har hun det uden tvivl, eller så vil hun i hvert fald opleve det. Det tager som regel et par måneder, før hendes krop tilpasser sig og hendes hormoner kommer i balance. Når alle disse bekymringer, smerter og usikkerheder er knyttet til sammenhænge, vil hun begynde at føle sig komfortabel i rollen som mor.
Der vil uden tvivl være øjeblikke, hvor vi har brug for hjælp fra folk omkring os mere end nogensinde. Din partner skal ikke tøve med at være den uundværlige halvdel, der fuldender dig i dine daglige aktiviteter. Herudover er dette tidspunktet, hvor hjælp og råd fra bedstemødre og mødre med erfaring bliver særdeles brugbar.
Tristhed er helt normalt: Du lever med “baby blues”
Det psykologiske fænomen af “baby blues” er også kendt som “puerperal” tristhed. Som navnet antyder, er det en meget normal realitet, som mange nye mødre oplever. Det skyldes følgende ting:
- Hormonelle ændringer i kroppen
- Ny type af ansvar
- Fysisk udmattelse efter fødslen, som en ny mor ikke nemt kommer sig over grundet nye pligter
- Personlige ændringer: Man bliver mor, enten førstegangsmor eller veteraner. Sidstnævnte får mange nye pligter og udfordringer, som skal håndteres.
Det skal noteres, at “baby blues” ikke er en postpartum depression. Det føles lidt som at synke ned i et hav af uforklarlig tristhed i 2 ugers tid. Omtrent 10 til 15 dage, hvor man føler sig omgivet af en tåge, der gør os irritable, grådlabile og forpinte.
Det er dog mere end punktlig proces. Efter 2 uger forsvinder “baby blues” sammen med dets triste melodi. Dette giver plads til mere intens og spændende musik, som fylder os op med nye nuancer og motivation (dette sker selvom udmattelse stadig forekommer).
Hvordan skelner man mellem “baby blues” og postpartum depression?
Postpartum depression
- Postpartum depression er en seriøs, psykologisk lidelse.
- Det kan starte uventet gennem det første år efter fødslen.
- Det varer normalt mellem 10 og 15 måneder.
- Moren er ikke i stand til at tage vare på sig selv eller sin baby, hun føler sig komplet overvældet.
- Ca. 10 % af kvinder lider af det.
- Nogle gange kan det skyldes følelsesmæssige problemer parret imellem. Det kan også skyldes ledighed, eller følelses af ikke at have støtte til at klare de nye udfordringer, der venter.
- Postpartum depression kan overvindes ved hjælp af medicin eller terapi.
“Baby blues”
- Det sker lige efter fødslen.
- Det er en følelse af tristhed og irritation, der varer omkring eller lige over 15 dage.
- Ingen medicin eller psykologisk støtte er nødvendig. I tilfælde af “baby blues” er det terapeutisk at tale med sin partner, forældre eller venner. Den passerende sky af tristhed vil forsvinde af sig selv efter kort tid.
Det kan konkluderes, som du kan læse gennem artiklen, at det er helt normalt at føle sig deprimeret efter fødslen. Idéen om at enhver kvinde, der har født, vil føle enorm glæde og være fyldt med energi, giver nye mødre et unødvendigt pres fra samfundet.
Det, som alle mødre behøver, er støtte fra deres nærmeste, såvel som tid og ro.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Evans, M., Vicuña, M., & Marín, R. (2003). Depresión postparto realidad en el sistema público de atención de salud. Revista chilena de obstetricia y ginecología, 68(6), 491-494.
- Hasbún Hernández, J., Risco Neira, L., Jadresic Marinovic, E., Galleguillo U, T., González A, M., & Garay S, J. (1999). Depresión postparto: prevalencia y factores de riesgo. In Rev. chil. obstet. ginecol.
- Medina, E. (2013). Diferencias entre la depresión postparto, la psicosis postparto y la tristeza postparto. Perinatología y Reproductiva Humana.
- Mendoza, C., & Saldivia, S. (2015). Actualización en depresión postparto: el desafío permanente de optimizar su detección y abordaje. Revista médica de Chile, 143(7), 887-894. https://scielo.conicyt.cl/scielo.php?pid=S0034-98872015000700010&script=sci_arttext
- Miranda Moreno, M. D., Bonilla García, A. M., & Rodríguez Villar, V. (2015). Depresión Postparto. Trances.
