Hvordan produceres brystmælk?

Hvordan produceres brystmælk?

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan brystmælk produceres?

Fødslen af et barn er et menneskeligt vidunder. Undfangelse, svangerskab og fødsel er mirakler i sig selv.

Men der er et andet mirakel, der opstår i en kvindes krop, efter at hendes barn er født: Hun begynder at producere mælk.

Bryster er kirtler i den feminine krop, der består hovedsageligt af fedtvæv. Inden i dette væv produceres al den brystmælk, som en baby har brug for.

Hvordan produceres brystmælk?

Denne kilde til næring kommer fra specifikke celler kaldet alveoler. Mælken strømmer gennem mælkekanalerne, kaldet lactiferous kanaler, mod brystet, hvor de opbevares.

Specielt lagres mælken lige bag areola – det mørke pigmenterede område omkring brystvorten.

Det at amme har ingen sammenhæng med størrelsen af en kvindes bryster eller størrelsen på hendes brystvorter.

Størrelsen har normalt at gøre med arvelige faktorer, der bestemmer antallet af fedtkirtler, som en kvinde har.

Derudover forstørres kvinders bryster under graviditeten, og endnu mere i løbet af ammeperioden.

Hvad sker der inden i en kvindes bryster?

De vigtige ændringer, der opstår inden i en kvindes bryster, er ikke synlige for det blotte øje.

Udviklingen af placenta afbryder frigivelsen af flere stoffer, såsom progesteron og østrogen.

Formålet med disse stoffer er at stimulere hele moderens biologiske system. Dette muliggør amning.

Blandt kirtelvæv og et stort antal fedtceller i brysterne er der et netværk af kanaler. Disse brystkanaler øges både i antal og i størrelse som følge af hormoner frigivet under graviditeten.

Inden for dette netværk kan kanalerne opdeles i mindre kanaler. I slutningen af disse mindre kanaler, der kan sammenlignes med en klase druer, er alveolerne.

Disse alveoler er alt hvad der tages fra moderens blod, der er nødvendige for at producere mælk. Moderens blod forsyner sukkerarter, fedtstoffer og proteiner.

Når brystmælken er produceret, skubber et netværk af små muskler dette naturlige produkt mod de mindre kanaler.

Disse samme små muskler er ansvarlige for at klemme kirtlerne for at producere sekretionen af brystmælken.

Dette komplekse kanalsystem styrer brystmælken mod en større kanal, hvor den opbevares.

Hvornår produceres brystmælk?

Eksperter forsikrer os om, at netværket af kanaler beskrevet ovenfor udvikler sig i graviditetens tredje trimester. Dette gør det muligt at pleje din baby selv i tilfælde af for tidlig fødsel.

Mellem to og fire dage efter fødslen vokser mælkeproduktionen betydeligt.

Når en kvindes krop forbereder sig til amning, sendes en større mængde blod til indersiden af alveolerne. Dette forklarer hvorfor kvinders bryster bliver faster of større.

Hævelsen af blodkar i brysterne sammen men en rigelig mælkeforsyning, får nye mødre til at føle smerte og tryk.

Imidlertid vil hyppig amning i de første dage af en nyfødt babys liv bidrage til at lindre disse symptomer.

Råmælk

Under den første fase af amning udskiller kvinders bryster råmælk. Dette gullige pastaagtige stof har et meget lavt fedtindhold og er meget høj i protein. Dette er en babys kilde til næring under de første dage efter fødslen.

Indholdet af råmælk hjælper den nyfødte forbi sin første afføring og hjælper med at forhindre gulsot. Desuden er råmælk et virtuelt kraftværk af immunceller og antistoffer, der beskytter barnet mod sygdom.

Der er kvinder, der allerede oplever sekretion af råmælk i de sidste uger af graviditeten. Faktisk begynder nogle kvinder selv at producere råmælk så tidligt som deres anden trimester.

Råmælk, også kendt som den “første mælk”, dannes som alveolerne begynder at opløse og flyde. Resultatet er en meget fordøjelig væske, som når brystvorterne via mælkekanalerne.

Når en baby suger brystvorten, stimuleres moderens hypofyse. Som følge heraf frigiver kirtlen oxytocin og prolaktin. Oxytocin er ansvarlig for at få brysterne til at krympe.

Når en kvinde ammer, presses barnets sugning ned på brystvorten og areolaen.

Denne kompression frembringer en udkastningsrefleks i moderens bryst, og mælk frigives. Denne mekanisme gør det muligt for mælken at nå barnets mund.