Hvorfor kvinder donerer navlestrengen efter fødslen

Flere og flere kvinder beslutter at donere navlestrengen, efter at deres barn er født. Ved du hvorfor og hvordan folk vælger at gøre dette? Find ud af det i denne artikel.
Hvorfor kvinder donerer navlestrengen efter fødslen

Skrevet af Yamila Papa

Sidste ændring: 21 december, 2022

For nyligt er lægerne begyndt at opfordre mødre til at donere navlestrengen efter fødslen. Dette skyldes seneste opdagelser vedrørende stamceller, som er i stand til at redde mange liv.

I denne artikel vil vi gå dybere ind i hovedpunkterne for dette vigtige emne.

Hvorfor navlestrengen anvendes efter fødslen

Efter fødslen smider mange mennesker “sammenhængeren”, der holdt babyen i live under graviditeten ud.

Men nu ved vi, at navlestrengene indeholder blodrige stamceller. Disse er de samme som genererer røde og hvide blodlegemer i knoglemarven. Derudover genererer de også blodplader.

Stamceller kan transplanteres til mennesker, der har leukæmi, og ikke kan finde en knoglemarvs donor. I de fleste tilfælde er patienterne børn, da blodindholdet er omkring 80 ml. Dette er nok for folk, der vejer mindre end 36 kilo.

Det bedste er, at succesraten er 90 %. Dette skyldes, at navlestrengene kræver mindre kompatibilitet med modtageren. Årsagen er, at de lymfocytter, de indeholder, er mere “umodne” i form af immunologi.

Dette betyder som sådan ikke, at de ikke er af god kvalitet. Faktisk er det, det modsatte. Det reducerer risikoen for, at modtageren afviser det drastisk.

Nyfødt bliver behandlet

Hvordan man donerer navlestrengen efter fødslen

For det første skal mødre have en rutinemæssig analyse under graviditeten, for at udelukke smitsomme sygdomme. Når lægen godkender donationen, kan mødre derefter give skriftligt samtykke. Denne proces er helt smertefri.

Lægen indlæser derefter donorens data i et computer system. Oplysningerne er helt fortrolige. Det vil sige, ingen vil kende moderens navn.

Det er også godt at vide, at navlestrengsblodet også kan bruges til forskningsformål. Dette er, hvis lægerne ikke kan bruge det med en anden patient.

Efter fødslen, hvad enten det er naturligt eller med kejsersnit, er fjernelsen af navlestrengen meget enkel. Derudover gør det ikke barnet eller moderen ondt. Det er en nem og sikker procedure.

Sådan skæres navlestrengen

Baby lige blevet født

Når mindst tre minutter er gået efter fødslen, er det tid til at skære navlestrengen. Fødselspersonalet eller OB/GYN vil klippe navlestrengen af alle nyfødte. Hvis der er flere babyer, vil du vente, indtil alle babyer er født til at skære navlestrengen.

For at donere navlestrengen, skal den fjernes, før moderen uddriver moderkagen. Derefter vil lægen desinficere det med en jod – eller alkoholopløsning. De kanaliserer også en af blodkarrene, så blodet kommer i en samlingspose.

Derudover vil lægen skære en lille sektion for yderligere undersøgelser. Når moderen skubber moderkagen ud, gentager lægen processen for at indsamle blodet inde i vævet.

De sender hele prøven til en særlig blodbank. Stamcellerne behandles og opbevares ved 196 C minus grader. Derefter kan læger bruge dem på enhver patient, der har brug for det. De overfører det ved hjælp af en transfusion, der erstatter modtagerens syge stamceller.

For at donere navlestrengen har barnet brug for en klinisk undersøgelse lige efter fødslen. De kan også have en valgfri en til tre måneder senere. Børnelægen vil fortælle, hvad der er bedst for dig og din baby.

Det er uden tvivl en meget personlig beslutning. Kun moderen og hendes partner bør tage denne beslutning.

Donering af navlestrengen kan redde liv og involverer ingen komplikationer. Det vil heller ikke skade barnet eller moderen. Det er blot en handling af kærlighed!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Shahrokhi, S., Menaa, F., Alimoghaddam, K., McGuckin, C., & Ebtekar, M. (2012). Insights and hopes in umbilical cord blood stem cell transplantations. Journal of Biomedicine and Biotechnology. https://doi.org/10.1155/2012/572821
  • Taupin, P. (2012). Umblical cord blood and alpha-3 fucosyl transferase-treated haematopoietic stem cells for transplantation. In Stem Cells and Cancer Stem Cells, Volume 1: Stem Cells and Cancer Stem Cells, Therapeutic Applications in Disease and Injury: Volume 1. https://doi.org/10.1007/978-94-007-1709-1_19
  • Jaing, T. H., Hung, I. J., Yang, C. P., Tsai, M. H., Lee, W. I., & Sun, C. F. (2009). Second transplant with two unrelated cord blood units for early graft failure after cord blood transplantation for thalassemia. Pediatric Transplantation. https://doi.org/10.1111/j.1399-3046.2008.01021.x

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.