Gråd under graviditeten: Er det normalt?

Ændringer i kroppen under hele graviditeten kan forårsage en depressiv tilstand eller episoder med gråd hos den kommende mor.
Gråd under graviditeten: Er det normalt?
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Skrevet af Naí Botello

Sidste ændring: 21 december, 2022

Mange kvinde er meget overfølsomme under graviditeten, og de kan for eksempel opleve både angst og depression. Dét, der burde være en lykkelig periode, kan ende med at blive en kamp, når moren ofte oplever gråd under graviditeten.

En hormonel ubalance kan medføre humørsvingninger. Det er vigtigt, at man er særligt opmærksom på, om det bare forekommer engang imellem, eller om det fører til en kronisk depressiv tilstand.

Kvinde er deprimeret

Er gråd under graviditeten normalt?

Svaret på dette normale spørgsmål er ja. Grundet fysiske og hormonelle ændringer kan moren opleve ændringer i adfærd under graviditeten. Dette kan inkludere tristhed, angst, en lyst til at græde eller endda hysterianfald.

Disse følelser bør dog ikke opstå konstant under hele graviditeten eller i en hel måned ad gangen. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at du træffer de rette foranstaltninger.

Fødselsdepression

Fødselsdepression er en tilstand bestående af tristhed, forvirring og ensomhed, som moren oplever. Det kan opstå både før og efter fødslen. Det adskiller sig fra en simpel, forbigående hormonel ændring, da den depressive tilstand kan forblive i flere dage eller måneder.

Disse episoder falder sammen med symptomer såsom søvnløshed eller endda lysten til at sove hele dagen. Moren kan også opleve apati, en manglende interesse (selv for babyens fødsel), koncentrationsbesvær, manglende appetit, nervøsitet eller en følelse af håbløshed.

Hvorfor opstår denne tilstand?

Det anslås, at disse episoder med gråd under graviditeten og følelsen af tristhed kan opstå engang imellem, men at det kun er mellem 10-15%, der vil mærke effekten på en kraftig måde.

Det betyder dog ikke, at du med sikkerhed vil opleve fødselsdepression, hvis du har lyst til at græde grundet en hormonel ubalance. Dette afhænger af mange forskellige faktorer såsom din egen eller din families tidligere oplevelser med mental ustabilitet samt socio-demografiske og medicinske forhold.

Man skal også tage højde for den gravide kvindes nuværende livssituation samt andre ting, der kan påvirke hendes humør. Det kan for eksempel være økonomiske problemer, problemer i ægteskabet, problemer på arbejdet, eller at man skal være alenemor og ikke har farens støtte.

De hormonelle ændringer vil påvirke de kemiske neurotransmittere, der regulerer hjernens humør. Disse ændringer medfører en følelse af overfølsomhed, som kan medføre gråd under graviditeten.

Det, der burde være en lykkelig periode, kan blive en konstant kamp, hvor moren ikke ved, om gråd under graviditeten er normalt.

Mand trøster grædende kvinde

Hvordan bekæmper man gråd under graviditeten?

Først og fremmest skal man vide, at gråd ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Hvis man analyserer det nøje, kan gråd faktisk være en naturlig smertestiller, der kan få os ind i en rolig tilstand.

Hvis du derfor føler, at du har lyst til at græde, skal du ikke forsøge at stoppe dig selv. Du skal i stedet give slip og lindre din sorg, så du kan føle dig rolig igen.

Dét, du altid skal huske på, er, at du skal undgå at falde i fælden, hvor du er trist i længere perioder. Det er vigtigt, at du forstår, at hormonelle ændringer kun er midlertidige.

Du kan følge disse tips for at bekæmpe lysten til gråd under graviditeten:

  • Dyrk motion. Dette kan inkludere små gåture i løbet af dagen. Dette hjælper med at reducere kortisolniveauet, hvilket er hormonet, der er forbundet med stress. Det øger serotoninniveauet, som er hormonet, der er forbundet med nydelse og velvære.
  • Sov mindst 8 timer om natten. Dette sikrer, at din krop har fået nok hvile, så den er klar til en ny dag.
  • Undgå sørgelige nyheder, film eller tv-programmer. Dette kan forårsage overfølsomhed eller nervøsitet.
  • Spis sundt. En afbalanceret kost er essentiel, så dine hormoner og din krop fungerer korrekt.

For at overkomme den depressive tilstand er det også vigtigt, at du bruger tid sammen med din familie og venner, som kan tilbyde dig støtte og kærlighed. Du kan også få professionel hjælp, hvis du føler, det er nødvendigt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.