Autismespektrumforstyrrelse: 5 myter du skal kende til
I dag er cirka 1% af verdens befolkning diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse. Vi fortæller dig om fem myter, du bør kende til.
Selvom denne form for forstyrrelse er blevet grundigt studeret, så er der stadig lang vej endnu til forståelsen af den og til elimineringen af myterne omkring den.
Der er nemlig mange myter omkring autisme, hvilket er grunden til, at det er så vigtigt at have adgang til nøjagtig information samt at forhindre og behandle alle de forskellige tilfælde.
I denne artikel skal vi se nærmere på nogle almindelige misforståelser omkring autisme.
Hvad er autismespektrumforstyrrelse?
Autisme er en neuroudviklingsforstyrrelse. Det er en multifaktoriel tilstand, hvori neurologiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle. Disse faktorer er en del af en gruppe tilstande, som vi kender som autismespektrumforstyrrelse.
Når vi taler om autisme eller autistiske individer, taler vi om et helt sæt af lignende tilstande, som manifesterer sig på forskellige måder og til en vis grad i hver person.
Autismespektrumforstyrrelse giver os en bedre forståelse af de forskellige karakteristikker hos en række autistiske individer.
For at forstå forstyrrelsen bedre er det vigtigt at vide, at hjerneudviklingen hos en med autismespektrumforstyrrelse er anderledes end den normale udvikling, hvilket betyder, at måden den fungerer på og behandler information på også er anderledes.
Ved autismerelaterede lidelser har personer som regel svært ved at kommunikere og være sociale. Det er også almindeligt, at de oplever forandringer under processen af sensorisk stimuli.
Myter om autisme
På trods af resultaterne af undersøgelserne om autismespektrumforstyrrelse i det seneste årti, så er der stadig en masse fejlinformationer omkring det.
Der er almindelige misforståelser forbundet med autistiske individer, som ikke er korrekte. Dette er de mest berømte myter omkring autismespektrumforstyrrelse:
1. Folk med autismespektrumforstyrrelse er ikke i stand til at føle eller vise omsorg
Dette er en af de mest almindelige myter, der findes. I lang tid har film, tv og andre medier opbygget dette stereotype image af autisme.
I virkeligheden er folk med autisme i stand til at udtrykke deres følelser, og de er i stand til at vise omsorg. Alle børn og voksne med autisme er i stand til at smile, græde, blive vrede og vise kærlighed. Det, der måske er anderledes og atypisk, er deres måde at vise eller kommunikere disse følelser på.
2. Autistiske personer kan ikke kommunikere
En anden misforståelse er, at folk med autisme ikke taler eller kommunikerer. Dette passer slet ikke.
Selvom de har visse vanskeligheder, så kan de forbedre deres verbale evner med ordentlig tale- og sprogterapi.
I tilfælde hvor børn ikke taler, findes der midlertidige kommunikationsalternativer, såsom tegnsprog, der kan hjælpe dem med at udtrykke sig selv. Det vigtige er, at de ikke isolerer sig selv mere og mere med tiden.
I autismerelaterede forstyrrelser har individer som regel vanskeligt ved at kommunikere og være sociale.
3. Man kan ikke helbredes
Med al den igangværende forskning bliver det mere og mere muligt at komme sig over autismelidelser.
Gennem ordentlig stimulering, ved hjælp af målsætninger og ved at befinde sig i et passende miljø kan børn med autisme udvikle sig på en måde, som vi ikke troede var muligt for år tilbage.
Vi skal også understrege, hvor vigtigt det er, at verden er klar over denne lidelse. Det handler primært om at give folk den korrekte information og støtte forældrene.
4. Alle autistiske børn har indlæringsproblemer
Autismespektrumforstyrrelser manifesterer sig selv på forskellige måder i hvert individ, og derfor kan symptomerne virkelig variere.
Selvom nogle personer har alvorlige indlæringsvanskeligheder, så er der andre, der er utrolig kloge. Der er ikke nogle specifikke regler, hvad angår dette.
5. Børn med autismespektrumforstyrrelse kan ikke gå i almindelig folkeskole
Faktisk gavner det børn med autisme utrolig meget at være en del af almindelige skoleaktiviteter.
Når man vælger skole, skal det ikke afhænge af en diagnose, men i stedet om barnets individuelle behov.
Inklusionen af autistiske individer i normale skoler anbefales kraftigt i mange tilfælde, og det er selvfølgelig en mulighed.
Som du kan se, er det nødvendigt at være godt informeret omkring autisme, og vi bør også lære, hvordan folk med autisme kommunikerer. Det endelige mål er at hjælpe dem med at blive en del af samfundet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Álvarez, I., & Arroyo Ignacio, C. (2016). Bases genéticas del autismo. Acta Pediátrica de México. https://doi.org/10.18233/apm31no1pp22-28
- Assumpção Jr, F. B., & Pimentel, A. C. M. (2000). Autismo infantil. Brazilian Journal of Psychiatry, 22, 37-39. http://www.scielo.br/scielo.php?pid=S1516-44462000000600010&script=sci_arttext&tlng=pt
- Cuxart i Fina, F. (2000). El Autismo : aspectos descriptivos y terapéuticos. Aljibe.
- Ritvo ER, Ornitz EM. (1976). Autism: diagnosis, current research and management. New York: Spectrum.
- Rivière, A. (2001). Autismo. Orientaciones para la intervención educativa. Madrid: Trotta. SA Cómo potenciar la comunicación en el alumnado con trastorno del espectro autista.
