Ved du, hvordan mobning påvirker børns hjerner
Vi ved alle, hvor skadelig mobning er for børn, der udholder det dagligt. Dets konsekvenser kan desværre være fatale. Derfor vil vi tale med dig om, hvordan mobning påvirker børns hjerner.
Hvis du kender et barn, der er blevet mobbet, så ved du, at konsekvenserne kan være både fysiske og mentale. Takket være UOC (Universitat Oberta de Catalunya) har vi faktisk lært mere om dette. Især gennem den interessante undersøgelse, der er udført på King’s College London.
Mobning påvirker børns hjerner
Ifølge den undersøgelse, vi nævnte ovenstående, er det klart, at kontinuerlig mobning kan forårsage fysiske og mentale ændringer. Dette kan gøre børn tilbøjelige til psykiske sygdomme i fremtiden.
Dette er let at forstå efter ordene fra María José Acebes, en neuropsykolog, der arbejder som samarbejdspartner ved UOC:
“Det er bevist, at vores omgivelser og miljø påvirker vores nervesystem og udviklingen af vores hjerne. De genererer et fald i volumenet af hjernebjælken, en struktur, der forbinder hjernehalvdelene. Som er grundlæggende for hjernens korrekte funktion “.
Mobning påvirker også det præfrontale cortex, som kan forårsage vanskeligheder med vellykket problemløsning. Det gør det også vanskeligt at håndtere mere intense følelser.
Løbende behandling er nødvendig for den berørte person, så de korrekt kan styre det, de oplever. Desuden vil dette hjælpe dem med at forhindre psykiske sygdomme som depression eller angst i at udvikle sig i fremtiden.
Derudover er der en større sandsynlighed for fobier, selvskadende adfærd og endda selvmordstanker med denne konstante følelsesmæssige stress og udløsningen af psykiske sygdomme. Og i de mest komplicerede tilfælde kan det føre til selvmord i sig selv.
Samtidig kan posttraumatiske lidelser også udvikle sig på grund af konstant at være opmærksom og ængstelig. Denne følelse kan få den person, der lider af problemet, til at have alvorlige fysiske og følelsesmæssige problemer. Sådan påvirker mobning børns hjerner.
Forskningen: Hvordan mobning påvirker børns hjerner
Forskningen fandt sted i Det Forenede Kongerige og involverede undersøgelse af hjernen hos forskellige unge mellem 14 og 19 år. De, der havde udholdt langvarig mobning, havde et fald i hjerneområderne, hvor roen ligger, hvilket øger angsten.
Den positive del af undersøgelsen er, at nervesystemet i ungdomsårene kan modulere. Derudover kan hjernen, mens den stadig udvikler sig, aflære det, den har lært, og med den nødvendige støtte være i stand til at genskabe de forbindelser, der får den tilbage til en tilstand af fred og ro. Det vil sige uden at skulle leve i en lært og konstant tilstand af årvågenhed.
I ungdomsårene er den mest almindelige form for mobning gruppemobning. I en gruppe bliver mobbere mere grusomme, og derfor fungerer de “som en flok”. De gør alt som en bande, udelader og plager deres offer.
Unge har tendens til at have gruppegodkendelse, og når de mobber offeret, udtrykker de den usikkerhed, som de ikke ønsker, at andre skal lægge mærke til. Derudover kan sociale netværk gøre mobning værre, længerevarende og dybere.
Løsninger mod mobning
Det er vigtigt at søge løsninger blandt alle for at forhindre, at mobning bliver et større problem, end det allerede er. Det er vigtigt, at alle skoler har regler på plads. Dette vil sikre, at enhver form for direkte, indirekte eller online mobning behandles som en alvorlig hændelse.
Derfor tilrådes det, at skoler informerer de rette myndigheder, afhængigt af fakta. På denne måde kan de rette konsekvenser søges. Og offeret kan ud over at få beskyttelse også finde de nødvendige værktøjer til at klare situationen.
I alt dette er det vigtigt at give plads til dem, der er vidne til mobning, så de ikke forbliver stille, men i stedet rapporterer om, hvad de er vidne til.
De skal også have beskyttelse og føle sig forpligtet til at rapportere enhver mobning, som en anden klassekammerat oplever. På denne måde er det lettere for skolen at løse problemet.
Kort sagt, både mobbere og ofre bør få psykologhjælp af god kvalitet. Begge kan lide psykiske sygdomme i fremtiden, der vil betinge deres liv. Og alt dette kan forhindres, hvis vi alle følger den samme vej med god sameksistens og respekt for andre og for os selv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Zabay Bes, M., Casado Mena, J, A. (2018) Todos contra el bullying: Claves para detectar, evitar y solucionar el acoso escolar. Editorial: Collection Alienta.
- Artiz, L. (2019). El bullying puede provocar cambios en el cerebro y predisposición a sufrir enfermedades mentales. Universitat Oberta de Catalunya. https://www.uoc.edu/portal/es/news/actualitat/2019/025-bullying-enfermedades-mentales.html#:~:text=Un%20estudio%20reciente%20llevado%20a,de%20sufrir%20una%20enfermedad%20mental.