Forbedr den emotionelle intelligens hos unge

Den emotionelle hjerne og den rationelle hjerne

Ved at tage et kig på et biologisk grundlag af den menneskelige hjerne kan vi bedre forstå emotionel intelligens. Vi kan observere, at den emotionelle hjerne udviklede sig millioner af år før neocortex eller den rationelle hjerne – hvilket tog form fra den emotionelle hjerne.

Dette afslører at vi, på trods af det faktum, at vores primære emotionelle impulser guider os, har evnen til at lave en dybere og mere præcis bearbejdning af situationer. 

Vi kan uddybe og udsende mere raffinerede og rationelle responser. Det er præcis denne evne, der omfatter den centrale kerne af emotionel intelligens.

Mens emotionelle “udbrud” er socialt acceptable hos babyer og små børn, øges forventningerne til vores selvkontrol, som vi bliver ældre. Med andre ord er håndtering af vores indre tilstand en evne, der er modtagelig over for læring og træning. 

Den emotionelle intelligens hos unge

Ungdommen er et kritisk stadie i vores liv, der repræsenterer enorme udfordringer for vores personlige udvikling. I løbet af denne periode begynder vi at kræve og konstruere vores selvstændighed. På samme tid tager vores jævnaldrende vores forældres plads som referencepunkt.

Oven i denne komplekse forandringsproces har vi den den emotionelle hvirvelvind, vi oplever på et subjektivt niveau. Vi befinder os i en rutsjebane af intense og ukendte følelser, vi ofte ikke ved, hvordan vi skal konfrontere. Det kan gøre det svært for teenagere at gå igennem denne afgørende periode.

Hvordan kan unge udvikle den emotionelle intelligens?

Hvis vi ønsker at hjælpe vores teenagere med at udvikle denne værdifulde evne, bør vi koncentrere os om fire afgørende punkter:

Selvviden: At forstå det, man føler

Startpunktet for en sund emotionel udvikling er at vide, hvordan man identificerer og navngiver den følelse, man oplever. Bearbejdning af et rigt og varieret emotionelt ordforråd gør det muligt for os bedre at forstå nuancerne af de konkrete følelser, vi støder på.

Der er en variation af ressourcer tilgængelige til at hjælpe med at udføre opgaven med at forbedre den emotionelle intelligens hos teenagere. Vi kan for eksempel bruge emotionary eller lignende værktøjer, der hjælper teenagere med at organisere deres indre verden og sætte ord på den.

Empati: at forstå, hvad andre føler

Empati er et uerstatteligt aspekt for individers udvikling. Det er evnen til at sætte sig selv i en anden persons sted og forstå deres følelser og motiver. I løbet af dette trin er det vigtigt at huske på Heiders attributionsteori.

Ifølge denne teori har vi en tendens til at tænke, når vi dømmer andre folks handlinger, at de er forårsaget af deres personlighed. Med andre ord tager vi ikke konteksten i betragtning.

Derfor kommer vi med udtalelser, såsom “Jeg råbte af dig, fordi jeg var sur”, når vi taler om os selv. Når vi taler om andre, laver vi dog antagelser, såsom “Han råbte af mig, fordi han er en dårlig person.”

Vi bør opmuntre teenagere til at lave en dybere analyse og reflektere over andres motiver. 

Selvkontrol: at beslutte, hvordan man reagerer på ens følelser

Her er det vigtigt at understrege ordet beslutte. Det handler ikke om at undertrykke følelser, men nærmere at være i stand til at handle fremfor at reagere. Der er ikke noget, der hedder gode følelser eller dårlige følelser. I stedet er det følelser, der er brugbare eller ikke brugbare afhængigt af deres konsekvenser.

Derfor kan vi opmuntre unge folk til at blive i stand til at overkomme deres primære impulser og overveje deres konsekvenser, før de handler. På den måde lærer vi dem at bruge deres emotionelle tilstand som en guide i henhold til, hvordan de skal handle. Ydermere lærer de at tage ansvar for deres handlinger.

Sociale evner: at beslutte, hvordan man skal handle i henhold til andres følelser

For at hjælpe med at forbedre den emotionelle intelligens hos unge er vi slutteligt nødt til at opmuntre deres brug af selvhævdende kommunikation. 

Denne form for kommunikation gør det muligt for dem at udtrykke dem selv frit og respektfuldt. Det gør det også muligt for dem at forsvare deres rettigheder uden at krænke andres rettigheder.

At være i stand til at kommunikere selvsikkert er afgørende for at håndtere følelser og finde løsninger på en fredelig måde, der er til gavn for begge parter.