Virkningerne af akne på selvværd

Akne er en meget almindelig hudlidelse i ungdomsårene. Selv om der ikke er nogen medicinske risici, kan det være meget skadeligt for de unges selvværd.
Virkningerne af akne på selvværd

Sidste ændring: 21 december, 2022

Akne forårsager en vis mængde ubehag hos unge. Sandheden er, at hudsygdomme som f.eks. bumser og hudorme ikke kommer som en overraskelse, når puberteten begynder. De rammer de fleste unge mellem 12 og 18 år, om end med varierende intensitet. Læs videre for at lære mere om virkningerne af akne på selvværdet.

Du husker sikkert den angst og det ubehag, du følte som teenager, når du vågnede op, kiggede dig i spejlet og så en, to eller tredive bumser, der var brudt ud, mens du sov. Mere end én gang har du måske stresset dig selv, mens du spekulerede på mulige strategier til at skjule dem.

På den anden side, hvis du er en af de få heldige, der ikke led af akne i din ungdom, har du måske bemærket, hvordan det påvirkede de fleste af dine venner.

Den følelsesmæssige indvirkning af hudlæsioner i ansigtet hos unge anses for at være betydelig. Mens virkningerne af akne varierer alt efter personlighedstræk og kvaliteten af støttenetværket blandt andre faktorer, påvirker ufuldkommenheder eller uønskede træk selvtilliden negativt i større eller mindre grad.

Virkningerne af akne: En krop, der føles fremmed

Teenagepige med akne smører creme på ansigtet

Vi ved, at unge søger, udforsker og bekræfter deres identitet i selskab med jævnaldrende. Tøjstil, fysiske træk og endda kropsbevægelser er relevante elementer i den mellemliggende fase mellem barndom og voksenliv.

Denne fase medfører store hormonelle ændringer, som resulterer i notoriske kropsforandringer. Der opstår således hår i ansigtet og på kønsorganerne, bryster vokser, og stemmen ændrer sig.

Kroppen bryder ud på en sådan måde, at følelsen af tryghed og tillid klart afbrydes, og alt synes at falde fra hinanden. At genkende sig selv i en krop, der indtil da føltes fremmed, indebærer en vanskelig symbolsk opgave.

I denne henseende indebærer selvbilledet vigtige ændringer, for selv om personligheden forbliver ens over tid, kan vi ikke sige det samme om kroppen.

De psykosociale virkninger af akne

Akne er en inflammatorisk sygdom i huden. Den er normalt lokaliseret på steder, hvor der er mange talgkirtler, f.eks. i ansigtet, på ryggen og brystet. Som sagt er det ikke en ualmindelig tilstand, tværtimod.

Den rammer 91 % af de unge mænd og 79 % af de unge kvinder. Selv om børn og voksne ikke er undtaget fra denne hudsygdom, er procentdelen af forekomsterne meget lavere.

Nogle gange ledsages vækstspurten af den frygtede og berømte akne. Og hudsygdomme forårsager ofte stor skade på selvværdet. I samspil med andre faktorer kan det endda føre til mere alvorlige skader som social angst eller depression.

Generelt set påvirker forekomsten af bumser eller hudorme normalt folks følelsesmæssige stabilitet og efterlader psykologiske eftervirkninger, der er forbundet med kropsbillede og selvværd.

Sidstnævnte forstås som den evaluerende opfattelse af sig selv som helhed. Når vi f.eks. taler om lavt selvværd, henviser vi til den personlige manglende evne til at vurdere sig selv positivt.

Nærbillede af akne

Forholdet mellem akne og selvværd

Bumser, ar eller permanente pletter forårsaget af akne er blot nogle af de manifestationer, der kan bekymre unge. Selv de psykologiske og følelsesmæssige konsekvenser kan nå et højt niveau. Ifølge en undersøgelse foretaget af Universidad del Norte i Colombia kan akne have følgende psykologiske virkninger:

  • Manifestationer som social isolation.
  • Tanker om handicap eller negativ selvopfattelse.
  • Forringet selvopfattelse eller selvbillede.
  • Lavt selvværd.

Til gengæld er følelsen af mindreværd, angst eller frygt for at blive afvist, fordi man lider af akne, følelsesmæssige manifestationer, der går igen hos unge mennesker, der lider af akne. Mange af dem skammer sig over at blive set med et ansigt fuld af bumser, så de har en tendens til at isolere sig fra deres sociale miljø.

Dette har en negativ indvirkning på personens psykosociale udvikling, da det normalt forhindrer opbygningen af tætte bånd med deres jævnaldrende samt med deres første partnere.

Samtidig blev der gennem en undersøgelse udført i 2018 evalueret psykiatrisk komorbiditet og niveauer af selvskadende adfærd samt sandsynligheden for selvmord, forringet livstilfredshed, lavt selvværd og ensomhed hos unge mennesker med akne.

Der konkluderede de, at unge med akne har lavere selvværd og højere niveauer af utilfredshed med livet og social isolation.

Ledsag den unge og søg professionel hjælp til at håndtere virkningerne af akne

Som vi har set, er akne en meget almindelig hudlidelse i puberteten og ungdomsårene. Selv om der ikke er nogen medicinske risici, kan det være meget skadeligt for de unges selvværd.

I disse tilfælde vil det være nødvendigt at gennemføre en behandling for at behandle akne, samt at yde tilstrækkelig familiestøtte og professionel hjælp til at hjælpe barnet psykologisk.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Adell, CJ. (2018). Impacto psicológico y social del acné en adolescentes y
    adultos jóvenes. Trabajo fin de grado. Grado en Enfermería. Universidad de Valladolid. Facultad de Enfermería de Soria. Disponible en TFG-O-1393.pdf (uva.es)
  • Gulfo Gutiérrez, AJ., Muñoz Parody, JC. (2019) Prevalencia de baja autoestima en adolescentes con acné: revisión sistemática. Programa de Medicina. Departamento de Salud Pública. Universidad del Norte. Barranquilla, Colombia. Disponible en 139724.pdf (uninorte.edu.co)
  • Özyay E. F., Aktepe E, E. (2018). La evaluación de la comorbilidad psiquiátrica, el comportamiento autolesivo, la probabilidad de suicidio y otros factores psiquiátricos asociados (soledad, autoestima, satisfacción con la vida) en adolescentes con acné: un estudio piloto clínico. J Cosmet Dermatol. 2019 Junio;18(3):916-921.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.