Respekt for børns kroppe: 4 eksempler, der kan anvendes i hverdagen

Ved at respektere børns kroppe lærer vi dem at forstå deres behov, at tage vare på sig selv og at sætte grænser.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz Martín.

Sidste ændring: 23 april, 2023

Forældre, lærere og andre ansvarlige voksne er ansvarlige for børns trivsel og sikkerhed. De skal naturligvis være opmærksomme på deres behov, tage sig af dem og vejlede dem i situationer, der kan udgøre en risiko. Men det betyder ikke, at der ikke er nogen grænser. Faktisk er en af de vigtigste at have respekt for børns kroppe.

Det kan endda være nødvendigt at arbejde med det og forstå dets betydning.

Vi taler ikke om at undgå fysisk misbrug, aggressivitet eller forsømmelse. Selvfølgelig forstår vi alle, at disse typer handlinger ikke hører hjemme i forældreskabet.

Men i dette tilfælde henviser vi til mere subtile adfærdsmønstre, som voksne udfører med gode intentioner på daglig basis. Men de kan være invasive og ubehagelige for børn. Vi fortæller dig mere nedenstående.

Hvad betyder det at respektere børns kroppe?

Hvis vi ønsker at gennemføre en respektfuld og positiv opdragelsesstil, skal vi altid huske på, at børn er individuelle væsener. Det betyder, at de ikke er en forlængelse af os. De skal derfor have en vis suverænitet og ret til at bestemme over sig selv. Og vi som voksne skal hjælpe dem med at sætte deres egne grænser og respektere dem.

For mange forældre betyder omsorg for deres børn, at de skal bestemme for dem og manipulere deres kroppe og omgivelser for at holde dem trygge og sikre. Og det kan vi se i mange hverdagssituationer. F.eks. ved at sætte vores barns hår, mens de leger, eller tage deres jakker af, fordi vi synes, det er for varmt.

Mange børn reagerer med vrede eller irritation i disse situationer. De forsøger endda at gøre oprør mod den voksne og insisterer på at tage deres jakker på igen eller rode i deres hår.

Dette skal ikke ses som et ulydigt barns trodsige opførsel, men snarere som en anmodning om, at du respekterer barnets grænser. Det er noget naturligt, hvis vi tager højde for, at vi i disse øjeblikke er invaderende.

Hvordan kan vi have respekt for børns kroppe?

Måske virker det som et overdrevet synspunkt. Men sandheden er, at vi med små ændringer kan tilbyde god omsorg og være mere respektfulde. Her er nogle eksempler, som kan anvendes i hverdagen.

Tag ikke børns behov for givet

Voksne træffer ofte beslutninger og træffer foranstaltninger for børns velfærd, men uden virkelig at tage deres behov i betragtning. Vi tager f.eks. deres tøj på eller af, alt efter hvordan vi har det, eller tvinger dem til at spise, indtil de har tømt deres tallerken.

I stedet kan vi være opmærksomme på, hvad de føler og har brug for. For at gøre dette kan vi spørge dem, før vi handler. Vi kan f.eks. sige: “Jeg har det varmt. Har du det også varmt? Vil du tage din trøje af, eller har du det okay sådan her?”

Eller i det andet tilfælde kunne vi sige: “Vil du spise mere, eller er det nok? Skal jeg hjælpe dig med at spise op, eller vil du hellere have, at jeg tager tallerkenen væk?”

Med denne måde at handle på hjælper vi børnene til at være i kontakt med deres behov og kropslige fornemmelser og til at bruge dem som en guide. Desuden viser vi respekt for deres behov og beslutninger.

Hvis vi handler uden at spørge, afbryder vi dem gradvist fra denne fysiske vejledning. Vi hjælper dem måske ikke til at få det bedre i øjeblikket.

Advar og invadér ikke

Nogle gange er der et gyldigt behov for at manipulere med børns kroppe for at hjælpe dem med deres hygiejne og udseende. Det er dog meget mere positivt, hvis vi advarer dem, før vi udfører vores handlinger.

Hvis du f.eks. vil tørre dit barn i ansigtet, kan du sige “du har fået yoghurt i ansigtet, må jeg tørre det af med viskestykket?”. Eller hvis deres tøj er kommet til at sidde forkert, mens de leger på legepladsen, kan du sige: “Jeg hjælper dig med at rette dine bukser, okay?”

Selv om det kan virke trivielt, er dette meget mindre invasivt end at gøre det uden advarsel. Ved at sætte os selv i deres situation ville ingen voksen ønske, at en anden skulle rengøre eller ordne vores tøj uden at spørge om lov.

Lad børn vælge selv for at vise respekt for børns kroppe

At have respekt for børns kroppe handler også om at lade dem vælge i visse situationer. Ikke kun med hensyn til hygiejne og personlig pleje, men også med hensyn til hengivenhed.

For eksempel ved at spørge et barn: “Vil du give tante et kys?” eller “Må jeg give dig et kram?”. For mange voksne lyder det måske ulogisk, men ved at lade dem bestemme, hvornår de tillader andre at invadere deres rum, giver vi dem kriterier til at forebygge ubehagelige og farlige situationer i fremtiden.

Opmuntr deres autonomi

Afslutningsvis er det også meget positivt, at vi i stedet for at gribe direkte ind på barnets krop vejleder ham/hende, så han/hun selv kan gøre det.

Hvis vi f.eks. ser, at barnet er ved at lægge ærmerne på sin trøje i maden, behøver vi ikke at løbe hen for at rulle ærmerne op. Tværtimod kan vi gøre barnet opmærksom på, hvad der sker, og opmuntre ham/hende til selv at finde løsningen.

Respekt for børns kroppe har store fordele på lang sigt

Vi lever i et voksencentreret samfund. Det anses for normalt og gyldigt, at voksne tager sig af børn uden at tænke på deres grænser eller rum. Det sker ofte, selv om det altid sker med kærlighed og i søgen efter deres velbefindende.

Derfor kan det virke malplaceret at spørge børn om lov til at tørre næse, rede deres hår, ordne deres tøj eller give dem et kys. Men det er en vigtig øvelse i at lære selvsikkerhed og selvrespekt.

Når dit barn vokser op, ønsker du, at det skal være sikkert, at det ved, hvordan man sætter grænser, har selvkontrol og er fri for misbrug. Men denne træning skal starte fra barndommen og i hjemmet.

Ved at have respekt for børns kroppe viser vi dem, at de har suverænitet over sig selv. Vi lærer dem også, at ingen må røre ved dem uden deres tilladelse, at andre ikke må gøre dem utilpas, og at de har ret til at sige nej.

På den måde opdrager vi en generation af børn med ansvarsfølelse, som er selvsikre og selvbevidste, som er i stand til at vide, hvad de vil have og har brug for, og som er villige til at stå op for sig selv med respekt og selvsikkerhed. Og det er yderst værdifulde færdigheder, som vi fremmer med disse små daglige ændringer.