Tidstyring: Sådan Undgår Du Et Rodet Hjem
Har du problemer med at få tidstyring til at gå op i en højere enhed? I dag kigger vi på nogle effektive råd til tidstyring, som er blevet delt af eksperter. Forhåbentlig kan de hjælpe dig med at gøre dit liv en smule lettere.
Sommetider går dagen så hurtigt, at du ikke husker, hvad du fik tiden til at gå med. Og dette kan være direkte forbundet med at have et rodet hjem og en liste fyldt med ufærdige opgaver.
Denne situation er endnu mere relevant for mødre, da hver opgave fordobler sig, når der er børn i hjemmet.
Hvis du er i blandt den store del af mennesker, som ikke husker, hvad der blev af dagen, så vil vi gerne fortælle dig, at vi forstår det.
Effektiv tidstyring
Hvorfor er det så almindeligt at løbe tør for tid til at rengøre hjemmet?
Korrekt tidstyring er det første trin til at redegøre for vores tid ved dagens ende.
Det er godt at vide, at vi ikke er de eneste, der spilder tiden. Men evnen til effektiv tidstyring er bestemt brugbar for mødre, som ønsker større produktivitet.
Den største fjende, når det kommer til tidstyring, er antallet af opgaver, vi skal håndtere. Dette ender altid med at optage vores værdifulde tid.
Den anden fjende er at have rod rundt omkring i huset. Selvom det kan retfærdiggøres grundet manglen på tid, så er det ofte en begrænsende faktor for effektiv udførelse af andre opgaver.
For eksempel: hvis vi skal lave mad, og skabene er rodet til, så mister vi tid på at rydde op, før vi kan komme videre med madlavningen.
Dovenhed og træthed er også to vigtige faktorer, der kan stå i vejen for at udføre huslige pligter. Men hvis vi lader os påvirke af dovenhed, eller giver træthed skylden, så vil vi altid have en undskyldning for at have et rodet hjem.
Det eneste, vi rigtigt ejer, er tid. Selv en person, der ingenting har, har i det mindste den samme mængde tid som alle andre.”
– Baltasar Gracián
Hvor forsvandt dagen hen?
Hver dag har 24 timer, og hvem ved, hvad vi egentlig bruger tiden på?
Men siger man, at dagen er spildt, når vi har travlt med opgaver?
Nej. Når vi har travlt med at ordne ting, så føles det som om, at timerne går hurtigere, men de er mere produktive. Vi siger kun, at dagen er spildt, når vi ikke foretager os noget af det, vi har planlagt.
Dagen går også hurtigt, når vi reagerer på forslag fra andre, der sommetider er mere komplekse end vores egne opgaver. Af en eller anden grund er der altid nogen eller noget, som ender med at tage mere af vores tid end forventet.
Men det er vores eget ansvar at vende hurtigt tilbage til vores to-do-liste.
Vi kan ikke give andre skylden for vores mangel på planlægning, især når årsagen er vores børn. Et rodet hus er én af de mindste priser, man kan betale i bytte for den tilfredshed, vores børn giver os.
Men hvis denne situation er for stressende for dig, så anbefaler vi, at du følger disse råd for at mindske rodet:
- Forhold dig roligt og vær tålmodig.
- Organiser dine opgaver efter prioritet (reflekter over, hvad der virkelig er vigtigt).
- Sørg for, at alt har en specifik, fast og tilgængelig plads.
- Uddel opgaver iblandt familiemedlemmer (børn skal hjælpe, når de selv har rodet).
- Balancer opgaverne, så du kan have kontrol, og de ikke kontrollerer dig.
- Vær opmærksom på ændringer i dit humør og fysiske helbred, så træthed ikke overvælder dig.
- Du bør dedikere de første par timer af dagen til de letteste opgaver, så du ikke udmatter dig selv for hurtigt (husk at prioritere dine andre opgaver).
- Planlæg et eksklusivt skema til huslige pligter.
- Udpeg et sted i hjemmet til din rekreation, som ikke er påvirket af rod. Dette kan tjene som inspiration og motivation.