Renal pyelectasis hos spædbørn

Renal pyelectasis hos spædbørn er hovedsageligt den mindre kontraktion af nyrebækkenet, med eller uden dilatation af nyrekamrene.

I visse situationer, forårsager det en obstruktion af flowet. Som et resultat heraf, er der et eget pres i kroppen, og dets størrelse af bækkenet øges. 

Antallet af sager med renal pyelectasis hos spædbørn varierer. Piger er mindre tilbøjelige til at udvikle nyreanomaliteter end drenge. Dog, hos de fleste drengepatienter, forsvinder denne tilstand ved 6-måneders-alderen.

Derfor, uafhængigt at babyens køn, er den afgørende indstilling nødvendig for at udføre en diagnose og behandling.

Grundet dets hyppighed, er det svært at finde en forbindelse mellem renal pyelectasis og moderlig sygdom, eller med den medicin, som moren tager. 

Hvad kan forårsage renal pyelectasis hos spædbørn?

Nogle faktorer, der kan forårsage renal pyelectasis hos spædbørn, inkluderer:

• Refluks: urinen vender tilbage til nyrerne.
• Obstruktion i urinsystemet.
• Urinlederen består af tuber, der kan være for smalle eller obstruerede.
• For tidlig fødsel.
• Infektion i urinvejen. 

Ydermere, kan der være andre typer af udløsere. Ofte, er tilstedeværelsen af renal pyelectasis hos spædbørn forårsaget af en generel svaghed, samt tilstedeværelsen af neurologiske problemer. 

Symptomer på renal pyelectasis hos spædbørn

Hvis du noterer dig nogle af disse symptomer, er det vigtigt, at du tager dit barn til børnelægen, da han eller hun kan lide af renal pyelectasis.

Observer, hvorvidt der er en signifikant øgning i temperaturen og hyppige smerter i maven. Ydermere, vil der, i de fleste tilfælde, være en forstyrrelse i flowet af urin.

Disse symptomer opstår kun i de senere stadier, eller når der opstår komplikationer. Derfor, er det vigtigt at reagere hurtigt.

Hvordan kan renal pyelectasis hos spædbørn blive opdaget?

Renal pyelectasis hos spædbørn opdages via en prænatal ultralyd, og klassificeres ifølge graden af dilatation. Eksempelvis, kan det være mildt (mindre end 10 millimeter), moderat (mellem 11 og 15 millimeter) og alvorlig (mere end 15 millimeter).

Hvis man ikke modtager behandling for denne lidelse, kan et større antal af tilstande udvikle sig, som påvirker barnets nyrer. Derfor, er det nødvendigt at udføre regelmæssige eksaminationer, inklusiv en ultralyd.

Mange babyer, der lider af renal pyelectasis, lider af et øget pres på deres organer og reduceret funktionalitet. Hvis der opstår komplikationer, pyelonephritis kan opstå, hvilket er en inflammation i vævet i nyrerne.

Hvis du opdager blot én af disse symptomer hos din baby, skal du ikke prøve hjemmekure. Modsat, skal du strakt tage forbi en lægelige institution, hvor en læge vil udføre en eksamination og fremsætte en diagnose.

Hvornår er det nødvendigt med operation, for at behandle det?

Det er nødvendigt at udføre et kirurgisk indgreb, når urinlederen fremviser et anomalt konstruktionssystem, og ikke kan behandles via medicinsk terapi. Denne behandlingsform bruges også, når der er en stærk øgning i den dynamiske vækst af nyrebækkenet, både på den højre og venstre side.

Hvis der er komplikationer hos babyen, vil man, i nogle tilfælde, overveje kirurgi. Disse forbehold tages for at redde barnet, for at eliminere effekterne fra spædbarnsrefluks, hvilket frigiver flowet af udskillelsen af urin.

Behandling af renal pyelectasis hos spædbørn

Uheldigvis, er der ikke nogen magisk opskrift til at løse problemet, før babyen bliver født. Dog, ved at udføre en ultralyd, kan det hjælpe dig med at blive forberedt på de forskellige typer af ubehag, som barnet kan lide under.

Manglen på behandling under graviditet skyldes, at det kan føre til negative konsekvenser, inklusiv døden af fosteret. 

Senere, når barnet vokser, vil hans organer ændre sig. Dernæst, skal alt flytte sig til det rigtige sted, og symptomer af sygdommen kan forsvinde.

Det er vigtigt at du tager din baby med til børnelægen. Når alle årsagerne til renal pyelectasis er blevet identificeret, vil det være passende at påbegynde behandling. I de fleste tilfælde, består dette i at tage medicin og udføre fysioterapeutiske bevægelser.