Sådan overkommer man generthed i barndommen

Generthed kan udvikle sig i løbet af barndommens forskellige faser, og det kan være en sand udfordring for nogle børn. Det gør det vanskeligt for dem at interagere med deres omgivelser, og det kan forårsage frygt, når man skal konfrontere nye situationer.
Sådan overkommer man generthed i barndommen
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 09 september, 2020

Selvom generthedens oprindelse kan være genetisk, så har børnenes forældre og omgivelser en stor indflydelse. Men med den passende fremgangsmåde kan børn overkomme generthed i barndommen.

Selvom generthed er et meget almindeligt personlighedstræk, så kan det være et alvorligt problem for nogle børn.

For at hjælpe børn med at overkomme generthed i barndommen er det nødvendigt for forældre at forstå, hvad der sker med børn i hver af barndommens faser.

Et genert barn med hænderne for øjnene

Tegn på generthed i barndommen

Mange børn er naturligt generte fra det øjeblik, de bliver født. En stor del af deres adfærd i relation med generthed skyldes deres neurokemi. Det er derfor, de bliver forsigtige over for nye situationer.

De første måneder

I løbet af de første måneder af livet er nogle babyer mere tolerante over for andre menneskers selskab, selvom disse personer ikke tilhører deres almindelige miljø. Babyen føler sig generelt tilpas, når nogle smiler til ham.

I denne fase genkender babyen sine forældre. Men han er ikke i stand til at identificere deres ansigter. Når man derfor tager sig af deres behov og deres krav på opmærksomhed, bidrager det med at forhindre overdreven generthed i de senere faser.

Seks måneder gammel

Når en baby bliver seks måneder gammel, har den en tendens til at være mistroisk. Det er nu, hvor han genkender forældrenes ansigt, samt dem han tilbringer meget tid sammen med. Af denne grund er et nyt ansigt fremmed for ham, hvilket kan forårsage usikkerhed.

I denne barndomsfase er det meget almindeligt for barnet at føle støtte og sikkerhed. Han leder efter genkendelige ting i personer, han hele tiden ser. Når disse personer ikke er til stede, skaber det separationsangst.

Mange forældre tvinger som regel separationen, fordi de frygter, at deres baby vil opnå komplet afhængighed. Men dette er noget, som babyen bør lære på egen hånd. I takt med, at babyen vokser, vil han begynde at føle sig mere sikker, mens generthed manifesteres i én eller andre former.

To år gammel

Børn er ikke vant til at hilse på fremmede, når de er to år gamle. De gemmer sig ofte bag deres forældre, og de har brug for deres forældre til at føle sig sikre.

Mens denne adfærd er forbundet med generthed, så er børn i denne alder i virkeligheden socialt selektive. Hvis de ikke er sammen med andre børn, er det ikke fordi, de ikke gider, men fordi de foretrækker at lege alene.

Men hvis denne generthed i barndommen er overdreven, kan det være et problem. Hvis barnet er tre år gammel, og han stadig ikke har nogen sociale interesser, hvis han ikke leger med andre børn, hvis han bliver ufølsom over for fysisk kontakt, hvis han ikke udtrykker sig selv tydeligt, eller han udviser angst over for nye situationer, så kan det være nødvendigt at få hjælp af en ekspert.

Tre år gammel

Fra alderen 3-6 år begynder barnet at udvikle bestemte intuitive vaner, hvilket er grunden til, at han er i stand til at have masser af interaktioner med andre. Men dette kan også skabe visse former for frygt, hvilket gør ham mere sensitiv over for kontakt med andre.

Barnet bliver ofte bekymret over, hvad andre tænker om ham, og han kan ikke bære negative kommentarer. Han er også bange for, at han ikke vil leve op til sin families forventninger. Han kan muligvis blive selvkritisk, fokusere på sine svagheder og tænke, at han mangler mod til at stå over for frygtede situationer.

Barn krammer sin mors ben

Hvordan overkommer man generthed i barndommen?

Først og fremmest er det nødvendigt at tage højde for, hvordan børn manifesterer deres følelser. Ofte kan børns adfærd, deres legemåde og tegninger afsløre, hvordan de har det. Dette er nyttigt, da de i de tidlige faser har svært ved at udtrykke disse følelser med ord.

  • Små børn kan ofte blive skræmt foran fremmede. Hvis de leger, stopper de. Forældre skal berolige barnet, så barnet kan overvinde dette ubehagelige øjeblik. Et smil, et kram eller opmuntrende ord er en stor hjælp for børn, så de kan opbygge tillid.
  • Selvom barnet ikke føler sig tilpas, giver det ikke mening at holde ham fra andre. Det vil hjælpe at integrere barnet. Denne sociale tilgang er nyttig, da den vil få barnet til at føle sig afslappet foran andre mennesker.
  • Når barnet er en smule ældre, og når han er i den fase, hvor han lytter og ræsonnerer med andre, giver det ikke mening at fortælle ham, at han er genert. Dette kan fremstå som kritik, og som en konsekvens af dette kan barnet trække sig mere tilbage.
  • For at få barnet til at føle sig mere sikker er det klogere at udtrykke, at barnet har brug for tid til at føle sig tilpas omkring andre.
  • Det er også vigtigt at have realistiske forventninger, da generthed i barndommen kan udholdes. Men, hvis du forventer for meget af dit barn, kan det have konsekvenser for hans adfærd.

Er det muligt at overkomme generthed i barndommen?

Selvom det kan være bekymrende, så er der ingen mulighed for at vide, om et genert barn vil stoppe med at være genert. I mange tilfælde overkommer børn generthed i løbet af barndommen. De har det med at åbne mere op, i takt med at de bliver ældre.

Som mor eller far kan du gøre en indsats for at tilbyde stabilitet, støtte og omsorg. Hvis du hjælper dit barn med at føle sig tilpas, vil han have mere selvsikkerhed til at overkomme generthed i barndommen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Cano Vindel, A., Pellejero, M., Ferrer, M. A., Iruarrizgada, I., & Zauzo, A. (2001). Aspectos Cognitivos, Emocionales, Genéticos Y Diferenciales De La Timidez. Revista Electrónica de Motivación y Emoción
  • Ito, L. M., Roso, M. C., Tiwari, S., Kendall, P. C., & Asbahr, F. R. (2008). Terapia cognitivo-comportamental da fobia social. Revista Brasileira de Psiquiatria. https://doi.org/10.1590/S1516-44462008000600007
  • Olivares, J., Rosa, A. I., Piqueras, J. A., Sánchez-Meca, J., Méndez, X., & García-López, L. J. (2002). Timidez y fobia social en niños y adolescentes: Un campo emrgente. Psicologia Conductual. https://doi.org/10.1016/S0975-3575(11)80026-X

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.