Undertøjsreglen: Du Skal Lære Dit Barn Om Den

Undertøjsreglen: Du Skal Lære Dit Barn Om Den
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Har du hørt om undertøjsreglen før? Alle forældre har pligt til at beskytte mindreårige mod seksuelt overgreb. Derfor skal du lære dit barn om “undertøjsreglen“, hvilket kan give dem endnu et våben til at forsvare sig selv imod seksuelt misbrug.

Undertøjsreglen hjælper forældre med at forklare deres børn, hvordan de skal beskytte sig selv imod seksuelt overgreb med simple retningslinjer.

Da vi lever i en verden, hvor seksuelt misbrug stadig opstår, er vi konstant nødt til at arbejde på at beskytte børn imod denne form for aggression.

Undertøjsreglen

Din krop er kun din

Undertøjsreglen understreger vigtigheden af, at forældre lærer deres børn, at deres kroppe kun tilhører dem selv. Der er ingen, der kan tvinge dem til at blive berørt. 

Historien lærer børn, at fysisk kontakt kun skal være med dem, de ønsker, og på måden de ønsker den kontakt. Den understreger, at de aldrig skal røre andre, og at ingen andre har ret til at røre dem. Især på de dele, der er dækket af deres undertøj.

Det er nødvendigt for børn at lære, hvordan man undgår folk, som de ikke føler sig tilpas sammen med. Udover at være høflige skal de også lære at sige nej og slippe væk fra folk, som opsøger dem på en upassende måde.

Gode måder at lege på og dårlige måder at lege på

lær dine børn om undertøjsreglen

Vores børn skal vide, at der er områder på kroppen, som ingen andre end dem selv må røre ved. Det er derfor, vi skal lære dem om, hvor deres private dele er. De skal aldrig vise deres private dele til andre, heller ikke når de bliver bedt om det.

Det er vigtigt at advare dem om, at de aldrig må lade andre vise dem deres kønsorganer, eller få dem til at røre ved dem. 

Du skal fortælle dem, at mor, far eller en anden, som passer dem, kun vasker de områder under badetid, og at de skal vaskes på samme måde som på resten af kroppen.

Gode hemmeligheder, dårlige hemmeligheder

Dit barn skal kende forskellen på en god hemmelighed og en dårlig hemmelighed. Undertøjsreglen lærer dem vigtigheden af den viden.

En dårlig hemmelighed involverer et barns kønsorganer eller en andens kønsorganer. Dårlige hemmeligheder involverer også enhver form for upassende adfærd, der får barnet til at føle sig utilpas.

En dårlig hemmelighed er en, der er skjult fra forældre, da den er relateret til fysisk kontakt mellem voksne og børn. De skal aldrig skjule en dårlig hemmelighed fra mor og far.

Tværtimod, forældre skal altid vide om dårlige hemmeligheder. Vores børn er nødt til at vide dette.

dreng rækker hånden ud og siger stop

Forebyggelse og beskyttelse er en forælders ansvar

Kommunikationen mellem forældre og børn skal være konstant og åben. Der skal ikke være nogle tabuemner eller emner, der bliver udskudt.

Børn skal lære om sex i en tidlig alder, da det kun er ved at kende til seksualitet, at de vil være i stand til at opfatte, hvis de bliver udsat for en form for seksuelt misbrug. 

Et barn, der er offer for et seksuelt overgreb, trækker sig ind i sig selv. De frygter, hvad deres forældre måske vil tænke eller gøre. Det kan endda være, at de tror, at der også er andre folk, der vil skade dem.

Forældre skal give deres børn alle de nødvendige redskaber, så de kan forsvare sig selv imod seksuelt overgreb. 

Fortæl dine børn, at de altid kan stole på dig, og at de altid skal fortælle dig, når de mistænker, at der er en, der behandler dem på en upassende måde.

Kend deres sikkerhedsnetværk

Et barn, med forældrenes hjælp, skal etablere sit eget sikkerhedsnetværk.

Et sikkerhedsnetværk består af dem, som dit barn ønsker. Det vil være personer, som barnet stoler nok på, til at de kan betro sig til dem, når de føler sig i fare for seksuelt misbrug.

Lær dit barn om “undertøjsreglen”

Undertøjsreglen skal ikke kun læres, når du mistænker, at et barn bliver misbrugt. Den bør anvendes forebyggende for at undgå alle former for seksuelt misbrug.

Børnemisbrug er en traumatisk oplevelse, og det efterlader psykologiske konsekvenser, der varer hele livet. Du skal altid huske på dette. 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.