Vigtigheden af at lade studerende have en stemme

Børn har deres egne tanker og meninger, og vi bør lytte til dem og tage dem i betragtning. Nedenfor vil vi forklare, hvad det betyder at lade studerende have en stemme. 
Vigtigheden af at lade studerende have en stemme

Sidste ændring: 21 april, 2021

Uddannelsessystemet har muligheden for og privilegiet med at forme folk. Det er ikke blot sandt akademisk, men også i henhold til værdier. Derfor er skolen det ideelle sted til at skabe et bedre samfund for fremtiden. For at opnå dette mål er det vigtigt at lytte til børn og kende deres meninger. Det er derfor, vi vil tale om at lade studerende have en stemme i dagens artikel.

Vi er forpligtigede til at undervise vores børn, men også til at lære af dem. Derfor er undervisere nødt til aktivt at lytte til deres studerende og lade dem have en stemme. På den måde kan vi forstå, hvordan de ser verden, hvilke synspunkter de har, og hvad der bekymrer dem.

Hvad betyder det at lade studerende have en stemme?

Udtrykket “studiestemme” er en term, der opnår mere og mere popularitet og signifikans over hele verden. Konceptet refererer til de initiativer, der har til formål at øge protagonismen og deltagelsen hos studerende i visse aspekter af skolemiljøet. 

For at gøre dette er skoler nødt til at give børnene midlerne og redskaberne, der gør det muligt for dem at tage flere beslutninger. Det betyder at give dem en aktiv i stedet for passiv rolle i deres egen uddannelse og læring.

På samme tid er det værd at fremhæve, at alle studerende bør have en stemme uden diskrimination i henhold til følgende: 

  • Handicap
  • Alder
  • Køn
  • Nationalitet
  • Religion
  • Akademisk performance

Det er vigtigt at give studerende muligheden for at blive lyttet til. Alle studerende har meninger, uafhængigt af deres karakteristika og færdigheder, og disse meninger betyder noget.

Aktiviteter, der gør det muligt for studerende at have en stemme

Når man lader studerende have en stemme, gør det det muligt for dem at forbedre deres færdigheder i skolen. Det fungerer også som et redskab til mobilisering og forandring, og gør det muligt for skoler at tilbyde en mere inklusiv og demokratisk uddannelse.

Nogle aktiviteter, der kan hjælpe undervisere med at give deres studerende en stemme, er følgende:

  • Vejledende begivenheder: Forslagsbokse, voteringer, paneler osv.
  • Rollespil: Udførelse af gruppedynamikker baseret på rollespil.
  • Lego Seriøs Leg: Denne metode, der er skabt af Lego, gør det muligt for børn at bruge byggeklodser til at repræsentere løsninger på et fastlagt problem.
  • Social kortlægning eller kortlægning med mulighed for individuel deltagelse: Her skaber børn kort med diverse grafiske elementer til at repræsentere problemer og løsninger.

En ny undervisningsmentalitet

At lade børn have en stemme indebærer en forandring i mentaliteten hos undervisere og professorer, når de påtager sig rollen som uddannelsesmæglere. Derfor er de nødt til at glemme traditionelle undervisningsmetoder.

Traditionelt set er undervisere opmærksomhedspunktet i klasseværelset, og studerende er blot informationsreceptorer. Denne dynamik bliver ændret, når man lader studerende have en stemme.

På samme tid er undervisere nødt til at tilsidesætte deres autoritære position og tillade studerende at deltage i undervisningen. Det gør det muligt for dem at udvikle personlig autonomipåtage sig ansvar og blive selvsikre individer.

“Målet med uddannelse bør være at skabe et selvstyrende væsen og ikke at skabe et væsen, der er styret af andre.”

Konklusion

Skoler er nødt til at implementere inklusive undervisningspraksisser, der gør det muligt for studerende at have en stemme. De samme praksisser bør opmuntre til fredelig sameksistens og tilstrækkelig uddannelsesstøtte for at fremme forandring og forbedring i skolerne.

Derfor er det tid til at motivere børn til at deltage mere i deres egen uddannelse. I den forbindelse ønsker vi at fremhæve følgende udtalelse:

“Deltagelse betyder at lære sammen med andre og samarbejde med dem i delte oplevelser. Det kræver aktivt engagement med læring og at have noget at sige omkring, hvordan uddannelsen bliver oplevet. Dybere handler det om at blive anerkendt, accepteret og værdsat for den, man er.”

Børns deltagelse bør selvfølgelig ikke blive reduceret til blot det uddannelsesmæssige miljø. I stedet skal vi lære at lytte til og respektere børns stemme i alle områder inklusiv derhjemme og i samfundet.

Afslutningsvis kan man sige, at det har langvarige fordele at opmuntre til deltagelse og lade studerende have en stemme. Det påvirker ikke blot positivt børns uddannelse. Det hjælper også med at forme borgere, der vil deltage aktivt i fremtidens samfund. 

“Skoler bør være et sted, hvor børn lærer og udtrykker dem selv frit.”



  • Booth, T. y Ainscow, M. (2015). Guía para la educación inclusiva: desarrollando el aprendizaje y la participación en los centros escolares. Madrid: OEI.
  • Fielding, M. (2011). La voz del alumnado y la inclusión educativa: una aproximación democrática radical para el aprendizaje intergeneracional. Revista Interuniversitaria de Formación de Profesorado, 25(1), 31–61.
  • Susinos, T. (2012). Las posibilidades de la voz del alumnado para el cambio y la mejora educativa. Revista de Educación, (359), 16-23.
  • Susinos, T. y Ceballos, N. (2012). Voz del alumnado y presencia participativa en la vida escolar. Apuntes para una cartografía de la voz del alumnado en la mejora educativa. Revista de Educación, (359), 24-44.