Hvad er en fækal transplantation?

En fækal transplantion har til formål at genskabe den mikrobielle balance i tarmen. Det kan gøres på både voksne og pædiatriske patienter med overraskende succes. I denne artikel, vil vi udforske alt om det. 

Skrevet og kontrolleret af Biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Fækal transplantation eller bakterieterapi er en eksperimentel (og kontroversiel) behandling. Det består af at overføre mikrobiota fra tarmen fra en sund donor til patienter, der lider af en variation af sygdomme, der er associeret med mikrobe ændringer i tarmen. Ja, det består af at indtage afføring fra en sund donor.

Clostridioides difficile infektion (CDI eller C-diff): et succesfuldt tilfælde med fækal transplantation

Clostridioides difficile er en bakterie, der lever i miljøet. Mange folk, der har  C. difficile har ikke nogen problemer. Det er fordi, eksperter ved, at bakterien i sig selv ikke er den, der forårsager sygdom.

Kun under bestemte betingelser, frigiver bakterien toksiner, der skaber dårligdomme. En person med  C. difficile-infektion kan opleve diarré eller kramper i maven. I alvorlige tilfælde, kan infektionen forårsage dehydrering eller kræve hospitalindlæggelse. Desuden, kan det være livstruende.

I 2018, modtog omkring ti tusind patienter en fækal transplantation i USA. Denne behandling er ikke ny. Faktisk, har der været en klinisk retningslinje for det siden år 2013. Dets indførelse er indiceres hos patienter, der lider af “tilbagevendende eller genstridige” infektioner med C. difficile.

Med andre ord, er det til patienter, der lider af gentagende infektioner og ikke responderer på antibiotika. Ydermere, siden år 2018, er det blevet tilladt for nye tilfælde hos voksne og børn.

Applikationen af fækal transplantation for alle andre sygdomme end C. difficile-infektion er kun mulig i konteksten med et klinisk forsøg.

Processen med fækal transplantation

Der er adskillige måder, hvorpå man kan administrere denne behandling. Den mest almindelige er gennem en koloskopi, ved at få en donation fra en afføringsbank. Denne procedure er, generelt, meget sikker. I den forbindelse, har eksperter kun rapporteret mindre former for ubehag, såsom oppustethed, luft i maven og mindre grader af feber.

Afføringen kommer fra en afføringsbank, der fungerer ligesom vævsbanker gør. Først, undersøger lægen donorens afføring for mulige sygdomsforårsagende organismer. Desuden, tester de blodet fra donoren i et laboratorium for at udelukke infektiøse sygdomme. Derved, bidrager afføringsbanken med det optimale materiale til transplantationen.

En anden mulighed er, at lægen udfører proceduren med donere, der er venner eller relativer af patienten. Dette er en undtagelse, som gør, at læger skal bruge deres erfaring og dømmekraft.

Den tredje måde er gennem “afføringsbaserede produkter”. Dette er piller eller administrationssystemer, der tilbyder, for eksempel, en kombination af mikrober, fremfor hele universet af mikroorganismer.

Hvor godt fungerer fækale transplantationer til behandling af C. difficile-infektioner?

Hvert år, er der mere end 450 tusind tilfælde af denne infektion i USA og 29 tusind dødsfald. Af disse, bliver 20 procent af patienterne ikke kureret med en behandling med antibiotika, og infektionen vender tilbage igen og igen og igen.

Hos disse patienter, inklusiv pædiatriske tilfælde, har fækale transplantationer en kureringsrate på 80-90 procent. Det betyder, at en enkelt behandling vil kurere langt størstedelen af de patienter, der har tilbagevendende infektioner. Dog, er der nogle patienter, der har brug for mere end én transplantation.

De mulige komplikationer ved denne behandling

Overordnet set, er det en sikker og veltolereret procedure, der redder liv. Det er vigtigt at nævne, at patienter ikke bør forsøge dette derhjemme. Det bør kun udføres af en  trænet læge, der bruger omhyggeligt eksamineret udstyr.

Uheldigvis, kan fækale transplantationer være farlige. Fæces er en blanding af ufordøjede affaldsprodukter og et repertoire af gavnlige mikrober, der vil etablere en ny orden i økosystemet i tarmen. Dog, består det også af bakterier, svampe og “mindre venlige” eller potentielt patogene vira.

Fækal transplantation til at behandle andre sygdomme

Medicinske professionelle bruger denne procedure med relativ succes til at behandle sygdomme, såsom diabetes. Hos pædiatriske patienter, bruger læger det mod inflammatorisk tarmsygdom. I kliniske forsøg, bruger læger det til at behandle sygdomme, såsom afslutningsstadiet af leversygdom, Alzheimers sygdom, dissemineret sklerose, forskellige typer af kræft, astma, allergier og hjertesygdom.

Eksperter har associeret alle disse sygdomme med ændringer i de bakterier, der udgør vores økosystem i tarmen.

Eksistensen af afførings-superdonore

Slutteligt, skal vi nævne, at eksistensen af superdonore – folk, vis fæces opnår en succesrate på måske to gange gennemsnittet i den kliniske forbedring af patienter – har overrasket eksperter.