Hvordan man håndterer aggression i barndommen

Det er almindeligt at forældre føler sig hjælpeløse, når de oplever denne form for adfærd hos deres børn.
Hvordan man håndterer aggression i barndommen
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 03 juli, 2023

Aggressiv adfærd hos børn kan have et utal af årsager og forklaringer. I de fleste tilfælde, er det et resultat af en følelsesmæssig problemstilling eller fejlslåenhed i at analysere deres omgiveler. Forældre spiller en essentiel rolle, når det kommer til at udbedre aggression i barndommen.

Disse dage, er aggressiv adfærd og vold noget, der en smule almindeligt i hverdagslivet. Det, der virkelig er foruroligende, er aggression i barndommen, hvilket længe har været et problem blandt de yngre medlemmer af husholdningen.

I denne artikel, vil vi kigge på aggression i barndommen, samt hvordan man kan håndtere det.

Hvad er aggression i barndommen?

Denne form for adfærd opstår, når et barn ønsker at forårsage skade, enten fysisk eller mentalt, på et andet barn, forældrene eller enhver anden. Det er, generelt, intentionelt og manifesterer sig i form af spark, skrig, krads, skub, banden og andre lignende handlinger.

Aggression i barndommen kan forårsage problemer i et barns personlige liv og skolelivet, såvel som problemer, når det kommer til socialisering med andre og passende adfærd i en gruppe.

Mange gange, er denne aggression en ydre indikation på et indre problem. Det har det med at reflektere en dårlig emotionel tilpasning hos barnet. De følelser, barnet oplever, bliver eksternaliseret i form af vrede og raseri.

Hvordan man kan undgå aggression i barndommen

Aggressiv adfærd hos børn er baseret på en tillært adfærd, og det kan modificeres med korrekt behandling. For at rette op på denne form for adfærd, er det vigtigt at forældre og undervisere (hvis der er et problem i skolen) arbejder sammen for at supervisere barnet.

Under ingen omstændigheder bør fysisk afstraffelse blive brugt til at behandle et barns aggression. Denne form for disciplin kan gøre barnets adfærd værre.

Med andre ord, har fysisk afstraffelse den uheldige konsekvens, at barnet imiterer denne aggression, mens det også øger hans eller hendes angst.

Måden, hvorpå man skal håndtere denne form for aggression er at forblive tålmodig og vedholdenpå ethvert tidspunkt.

dreng der bliver mobbet i skole

Det er almindeligt at forældre føler sig hjælpeløse, når de oplever denne form for adfærd hos deres børn. Dog, er der nogle vigtig trin, du kan tage, for at sikre dig, at dit barn forbedrer sig.

1. Identificer problemet

Det første trin er essentielt for at tøjle aggression i barndommen. Hver forælder er nødt til at identificere problemet og forstå, hvilken form for aggression barnet oplever.

Det er vigtigt at være objektiv og specifik, når man skal identificere denne form for adfærd. Det vil gøre det muligt for forældre – via de følgende trin – at være fast i deres reaktion.

2. Fastslå regulariteten af aggressionen

Et andet fundamentalt trin i processen med at bekæmpe aggressiv adfærd er at bemærke, hvor mange gange om ugen barnet reagerer på denne måde

Ydermere, er det vigtigt at identificere de situationer, der udløser aggressionen. På den måde, kan årsagerne, omstændighederne og reaktionerne, der omgiver adfærden, forstås ordentligt.

“Aggression i barndommen er en ydre indikation på et indre problem. Det har det, generelt, med at reflektere en dårlig emotionel tilpasning hos barnet.”

3. Begræns adfærden

Når “hvordan” og “hvorfor” for disse handlinger er blevet etableret, så er du nødt til at sætte mål for at ændre barnets adfærd til det bedre. På den ene side, er du nødt til at begrænse den aggressive adfærd. På den anden side, skal du forstærke alternative reaktioner til hver situation. 

En måde, hvorpå du kan få dette til at ske, er ved at reducere enhver kontakt, barnet måtte have, med aggressive rollemodellerForældre er også nødt til at vise deres børn forskellige måder, hvorpå de kan løse konflikter. Det inkluderer at tale, ræsonnere og etablere regler.

Ligeledes, er det, at sætte et eksempel, et uvurderligt værktøj. Når børn ser ældre folk løse problemer på en konstruktiv og bestemt måde, er det lettere for dem at imitere en passende model.

vred dreng

4. Vurder effektiviteten af behandlingen

Når der er blevet udvalgt en handlingsplan, er den nødt til at blive implementeret med vedholdenhed og tålmodighed.

For at sikre bedre resultater, er det vigtigt at kommunikere planen til de andre voksne i barnets liv. Som resultat heraf, vil de også bidrage til at bekæmpe aggressionen.

Det er afgørende, at forældre reagerer på aggression i barndommen med en positiv attitudeDe er nødt til at identificere, hvad der udløser denne adfærd. Samtidig, er de også nødt til at forsøge at forbedre deres barns adfærd gennem lydpraksis, samtale og ved at sætte gode eksempler.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Train, A. (2001). Agresividad en niños y niñas: ayudas, tratamiento, apoyos en la familia y en la escuela (Vol. 158). Narcea Ediciones.
  • Martínez, J. W., & Duque Franco, A. (2008). El comportamiento agresivo y algunas características a modificar en los niños y niñas. https://digitk.areandina.edu.co/handle/areandina/224
  • Zárate, L. O., & Luna, E. R. (1999). Comportamiento agresivo en niños preescolares. Enseñanza e Investigación en Psicología, 4(2), 327-339. https://go.gale.com/ps/anonymous?id=GALE%7CA116035871&sid=googleScholar&v=2.1&it=r&linkaccess=abs&issn=01851594&p=IFME&sw=w
  • Garaigordobil Landazabal, M. (2004). Intervención psicológica en la conducta agresiva y antisocial con niños. Psicothema, 16(3). https://www.redalyc.org/html/727/72716315/
  • Noroño Morales, N. V., Cruz Segundo, R., Cadalso Sorroche, R., & Fernández Benítez, O. (2002). Influencia del medio familiar en niños con conductas agresivas. Revista cubana de Pediatria, 74(2), 138-144. http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0034-75312002000200007
  • Verona, J. A. G., Pastor, J. F., De Paz, F., Barbosa, M., Macías, J. A., Maniega, M. A., … & Picornell, I. (2002). Psicobiología de las conductas agresivas. Anales de Psicología/Annals of Psychology, 18(2), 293-303. https://revistas.um.es/analesps/article/view/28511

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.