Kunsten at kilde og kysse din babys mave

Der er rigtig mange fordele ved at kilde og kysse din babys mave. I dag fortæller vi dig mere om dem her på Børnenes Verden.
Kunsten at kilde og kysse din babys mave
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 15 oktober, 2018

Kunsten at kilde og kysse din babys mave producerer vidunderlige bivirkninger. Du vil helt sikkert høre eksplosiv latter og opleve positive følelser. Men hvad er kunsten at kilde og kysse din babys mave?

Det er få fædre og mødre, der kan modstå fristelsen til at begrave hovedet i deres babys bløde mave. De skaber en symfoni af kys og kilderier, der frembringer deres babys mest smittende latter.

Dette er mere end blot en klassisk legeaktivitet mellem forældre og babyer. Det er en måde, hvorpå man kan etablere et stærkt følelsesmæssigt og socialt bånd i en tidlig alder med vores børn.

Kunsten at kilde og kysse din babys mave

I dag vil vi gerne snakke om denne sunde øvelse. Det er en god form for “terapi”, der er blevet praktiseret i generationer og generationer. Fordelene er så store, at du nok vil fortsætte med det i årevis.

Men selvfølgelig vil dagen komme, hvor dit barn bliver ældre og vil mene, at han er “for gammel til den slags ting.”

Kys din babys mave, så du kan opdrage ham med mere kærlighed og mindre vrede

Badetid og bleskift er de perfekte øjeblikke, hvor du kan udføre kunsten at kilde og kysse din babys mave.

Det er noget, du kan gøre fra en tidlig alder, selvom du skal være forsigtig. De bedste steder, hvor du kan kysse og kilde din baby, er på hans mave, bryst og under fødderne.

Som du vil se, er resultatet fantastisk.

Det frigiver oxytociner

Oxytocin er et hormon, der er forbundet med kærlighed, pleje og ømhed. Det spiller en stor rolle, når vi skal skabe et bånd med de mennesker, vi elsker. Jo mere positiv, fysisk kontakt vi deler, des mere oxytocin frigiver vi. Og det er ikke det hele; din baby vil også modtage en god dosis af endorfiner – det er hormoner, der er forbundet med nydelse og velvære.

far leger med sin baby

Når vi kilder, har det et konkret formål: At skabe sociale og følelsesmæssige bånd

Der er noget, vi alle ved med sikkerhed: For at vi skal kunne grine og nyde at blive kildet, skal det komme fra en, vi elsker.

  • En fremmed bør aldrig kilde dit barn. Dette er noget, din baby hurtigt vil lære. Det er kun hendes forældre og andre tætte, betroede personer, der må kilde dem. Det skal være personer, der er en del af hendes liv, som giver hende underholdning og komfort.
  • Når vi kilder, etablerer vi sociale og følelsesmæssige bånd imellem folk inde for det samme miljø. Dette skal være en gruppe af personer, hvor positive følelser deles.

Kys og kilderi styrker båndet mellem din baby og dig

Kys i din babys nakke, på maven og fødderne er en fantastisk måde at knytte dig til din baby. Dette er noget, der er så simpelt og sjovt for både baby og forældre.

Det hjælper også med at opbygge et sundt bånd til din baby. Og vi ved selvfølgelig alle sammen nu, at alle børn har brug for dette, så de kan vokse op på en moden og glad måde.

Vi må ikke glemme, at positiv, fysisk kontakt baseret på hud-til-hud tæthed er nærende for din babys følelsesmæssige sundhed. 

De kærtegn og kys, der får din baby til at grine, er mad for hans sjæl. Når du plejer dit barns følelsesmæssige velvære, så danner du et fundament, hvor han kan føle sig elsket og respekteret.

baby bliver kildet på maven

Når en baby er vred, eller er midt i et raserianfald, er der intet bedre end en symfoni af kys og kilderi

Vi har tidligere snakket meget om babyer, der kræver meget af din opmærksomhed – babyer, der altid virker som om, de vil have det hele.

  • Sommetider nægter de at få deres pyjamas på, og sommetider går de så vidt, at de skriger, slår eller hiver dig i håret. 
  • Hvis dit barn stadig er meget lille, så har du helt sikkert allerede indset, hvor ligegyldigt det kan være at forsøge at skælde ham ud. Så når det bliver for meget, kan du bruge denne fejlsikre metode: kys og kilderi. 
  • Du vil blive overrasket over, hvordan dit barns humør ændrer sig med det samme. Han stopper med at være anspændt, og du vil være glad for at se, hvor hurtigt han begynder at grine.

Tro det eller ej, men dette er en måde, hvorpå du kan vise dit barn, at han bliver godt passet på, og det kan hjælpe ham med at kontrollere og styre hans frustration. Senere hen vil han nå en fase, hvor du kan sidde ned og snakke med ham om tingene. Men i løbet af livets første to år vil denne form for følelsesmæssig kærtegn være meget mere effektiv. 

Respektfuld kilderi er altid mere effektivt

Noget, som skal gøres klart, er, at kilderiet har en grænse. Hvis det generer dit barn, skal du straks holde op. Der er mange af os, som bærer rundt på ubehagelige minder fra vores barndom, om familiemedlemmer der holdt os fast og kildede os. Når man ikke ønsker at blive kildet, kan det virke som tortur og ikke en behagelig oplevelse.

baby griner

Du skal lære kunsten at kilde og kysse din babys mave. Vi skal være forsigtige og huske på, at for at det kan være en “kunst”, skal det være fair, begrænset og balanceret. Det er noget, der skal være kort, ellers forsvinder det sjove og den positive effekt.

Husk, når du respekterer dit barns krop og de grænser, som han eller hun sætter, så lærer du dit barn at kræve respekt, når det kommer til kroppen i fremtiden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bowlby, J. (1986). Vínculos afectivos: formación, desarrollo y pérdida. Madrid: Morata.
  • Bowlby, J. (1995). Teoría del apego. Lebovici, Weil-HalpernF.
  • Garrido-Rojas, L. (2006). Apego, emoción y regulación emocional. Implicaciones para la salud. Revista latinoamericana de psicología, 38(3), 493-507. https://www.redalyc.org/pdf/805/80538304.pdf
  • Marrone, M., Diamond, N., Juri, L., & Bleichmar, H. (2001). La teoría del apego: un enfoque actual. Madrid: Psimática.
  • Moneta, M. (2003). El Apego. Aspectos clínicos y psicobiológicos de la díada madre-hijo. Santiago: Cuatro Vientos.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.