Reaktiv tilknytningsforstyrrelse: Årsager og behandling

Reaktiv tilknytningsforstyrrelse: Årsager og behandling
Leticia María Fernández Gutiérrez

Skrevet og kontrolleret af psykopædagog Leticia María Fernández Gutiérrez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Har du nogensinde tænkt over, hvordan det påvirker et barn ikke at få den rette omsorg fra sine forældre? Har du hørt om reaktiv tilknytningsforstyrrelse? Fortsæt med at læse, for at finde ud af, hvad det er, og hvordan det påvirker børn.

Reaktiv tilknytningsforstyrrelse er i realiteten noget mange lider af. Det kommer af mangelfuld behandling i barndommen, hvor ens tilknytning udvikles, og har ødelæggende konsekvenser i voksenlivet.

At kunne genkende symptomerne hos barnet og herefter afhjælpe dem hurtigst muligt er afgørende for udbedring samt barnets efterfølgende udvikling mod et balanceret, selvsikkert og lykkeligt voksenliv.

Det, at ændre på opfattelsen af en selv, og at forstå at man fortjener at blive elsket, selvom man ikke modtog den kærlighed fra dem, som burde have givet os den, er en svær men styrkende rejse.

Hvad forårsager reaktiv tilknytningsforstyrrelse?

Tilknytning er et følelsesmæssigt bånd, der forener en baby med en omsorgsperson. Generelt set er de første omsorgspersoner forældrene, så dette bånd er normalt med dem.

Forældrene giver kærlighed, omsorg, sikkerhed og beskyttelse til babyen, og baseret på disse basale behov, skabes der et bånd, som varer hele livet. Udviklingen af denne tilknytning definerer barnets udvikling til at blive voksen. 

ung eftertænksom kvinde

Hvad sker der så, når dette bånd er giftigt? Med dette refereres der til, når en baby, i stedet for at få opmærksomhed, bliver svigtet, misbrugt eller forsømt. Her kommer reaktiv tilknytningsforstyrrelse i spil.

Reaktiv tilknytningsforstyrrelse opstår ikke kun, når forældre ikke lytter til barnets psykiske og følelsesmæssige behov, men også når et barns primære omsorgsperson skifter for ofte.

Hvordan man opdager reaktiv tilknytningsforstyrrelse

Når et barn ikke har haft en tilknytningsperson, udvikler barnet forskellige metoder til at føle sig sikker i verden.

Afhængigt af barnet, kan det udvikle sig i to forskellige retninger:

  • Den hæmmede type. Børn, der tilhører denne gruppe, har en tendens til at være tilbagetrukket. De nyder ikke selskab af andre personer, og foretrækker at være alene. Herudover vil de afvise enhver form for fysisk kontakt med andre – også med deres primære kontaktperson. De vil opleve perioder med irritation, sorg eller frygt uden åbenlys årsag. De vil ikke være i stand til at opbygge tillidsfulde forhold, hvilket kan følge dem hele livet.
  • Den uhæmmede type. Børn, der tilhører denne gruppe, vil søge kærlighed alle steder og med alle folk. De har ingen særlige forholdsregler i henhold til fremmede eller familie, så de vil henvende sig til enhver voksen i søgen efter den følelsesmæssige støtte, som de ikke får fra deres omsorgspersoner.

Som en tilføjelse hertil, er det almindeligt at mangle empati og have let ved at blive frustreret.

Disse symptomer tilknytter sig ikke kun til reaktiv tilknytningsforstyrrelse, men de er med til at klarlægge det. For en mere præcis diagnose, vil det være nødvendigt at henvende sig til en professionel. 

Det er aldrig for sent at have en lykkelig barndom.

– Tom Robbins –

Hvordan man behandler reaktiv tilknytningsforstyrrelse

Når det først er diagnosticeret, vil behandlingen blive afgjort af en specialist. Det er nødvendigt at undersøge, i hvilken grad barnet er påvirket. 

Terapi er normalt effektivt. Afhængigt af personens alder, vil det blive mere eller mindre kompliceret at rekonstruere denne opfattelse af tilknytning. Ved yngre børn er det nødvendigt at finde en tilknytningsfigur, som er følelsesmæssigt tilgængelig for barnet. 

barn der sidder på gulv med ryggen til

Når de bliver voksne, vil det være kompliceret at overkomme, men ikke umuligt. At rode bod på en barndom med svigt, misbrug eller fuldstændig mangel på omsorg vil uden tvivl blive smertefuldt.

Alle, der lider af reaktiv tilknytningsforstyrrelse, har en ting til fælles: at lide. Det, at de ikke har modtaget den kærlighed, omsorg og ømhed, som de fortjener, gør dem bange for at blive konfronteret med alt. I mange tilfælde er de ikke slet opmærksomme på det, hvorfor det ofte er nødvendigt med professionel hjælp.

Det, at ændre på opfattelsen af en selv, og at forstå at man fortjener at blive elsket, selvom man ikke modtog den kærlighed fra dem, som burde have givet os den, er en svær men styrkende rejse.

 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Barudy, J., & Dantagnan, M. (2005). Los buenos tratos a la infancia: Parentalidad, apego y resiliencia. Editorial Gedisa.
  • Galán Rodríguez, A. (2010). El apego: Más allá de un concepto inspirador. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, 30(4), 581-595. http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0211-57352010000400003
  • Garrido-Rojas, L. (2006). Apego, emoción y regulación emocional. Implicaciones para la salud. Revista latinoamericana de psicología, 38(3), 493-507. https://www.redalyc.org/pdf/805/80538304.pdf
  • Marrone, M., Diamond, N., Juri, L., & Bleichmar, H. (2001). La teoría del apego: un enfoque actual. Madrid: Psimática.
  • Mosquera D, Gonzalez, A (2009) Escala de Apego y Patrones Relacionales.
  • Mosquera, D., & González, A. (2013). Del apego temprano a los síntomas del trastorno límite de personalidad. Revista Digital de Medicina Psicosomática y Psicoterapia, 3(3), 1-33. http://www.psicociencias.com/pdf_noticias/Apego_y_TLP.pdf
  • Shaffer, D. R., & del Barrio Martínez, C. (2002). Desarrollo social y de la personalidad. Madrid: Thomson.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.