Fantomsmerter hos børn: Hvad du behøver at vide

Overdrevne sportskrav til børn kan udløse visse sundhedsproblemer, f.eks. fantomsmerter. Find ud af, hvad de drejer sig om.
Fantomsmerter hos børn: Hvad du behøver at vide
Maria Elisa Lisotti Luppi

Skrevet og kontrolleret af fysioterapeut Maria Elisa Lisotti Luppi.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Konkurrencesport i barndommen har sine omkostninger. Nogle børn er ude af stand til at håndtere pres og udviser blandt andre fysiske lidelser smerter i kroppen eller bevægelsesbesvær. Men ved en klinisk undersøgelse kan lægerne ikke konstatere, at der er tale om en egentlig skade. Denne gruppe af patologier er kendt som fantomsmerter hos børn.

Det er vigtigt at fremme fysisk aktivitet fra barndommen, men vi skal sikre, at sporten udføres på en rekreativ måde uden krav, der skaber negative følelser. På den måde undgår vi fysisk og psykisk lidelse hos de små.

Hvad er fantomsmerter?

Det er almindeligt at høre om et fantomlegeme efter en amputation, men denne tilstand er noget helt andet.

Børn med en fantomsmerte er børn, der lider af reelle smerter, ligesom hvis de havde en traumatisk skade på en del af kroppen. Så vi kan sige, at fantomsmerter er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig fornemmelse, der har sit udspring i hjernen.

Det er normalt en ret kronisk tilstand og påvirker barnet kontinuerligt (hver dag) eller med mellemrum (med midlertidig lindring). Og ligesom enhver sygdom, der varer over tid, påvirker den barnets fysiske, sociale og følelsesmæssige sfære.

Den hyppigste placering af fantomsmerter er i ekstremiteterne, og det er almindeligt, at der er andre tilknyttede symptomer, som ikke er direkte relateret til den påståede skade.

Pige peger på knæ som eksempel på fantomsmerter hos børn

Behandling af fantomsmerter hos børn

Først vil lægen foretage en grundig anamnese og en komplet fysisk undersøgelse for at kategorisere smerten. Ofte vil de udføre visse supplerende undersøgelser for at udelukke skader af organisk årsag, dvs. fysiske sygdomme.

Når andre mulige årsager til smerter er udelukket, bliver mistanken om denne tilstand mere solid. På baggrund heraf er det vigtigt at rådgive barnet og familien om de terapeutiske foranstaltninger, der er nødvendige for at lindre ubehaget.

Behandlingen af fantomsmerter hos børn kræver tværfagligt arbejde, som involverer lægen, psykologen og familiemedlemmerne.

Med hensyn til smertebehandling findes der ingen specifik medicin. Det er vigtigt ikke at misbruge smertestillende midler i håndkøb.

Det er meget vigtigt at tilbyde barnet en korrekt psykologisk tilgang. For der er en direkte sammenhæng mellem fantomsmerter og efterspørgslen inden for sport.

Gennem fantomsmerten opnår barnet ubevidst det, som han eller hun har brug for: En mulighed for at hvile eller afslutte den sportsaktivitet, der genererer stor følelsesmæssig stress. Mange gange opstår denne følelse på grund af frygt for at fejle i konkurrencen.

Som det sidste bør forældrene reflektere over det pres, de lægger på deres børn, og hvordan det påvirker deres velbefindende.

Hvordan man forebygger fantomsmerter hos børn

En måde at forebygge denne tilstand hos børn på er at reducere konkurrencekravene og at tilskynde til sport som en sund aktivitet, der giver dem mulighed for at have det sjovt og udvikle sig.

Denne type skade forekommer oftere i sportsgrene som baseball (i USA) eller fodbold (i Danmark). Med andre ord sker det i de mest populære discipliner i de enkelte regioner.

Overdrevne forventninger fra forældrene til et barns præstationer kan være skadelige for barnets sundhed og velvære.

Nogle gange kommer disse krav fra trænere, som søger at opnå bedre sportslige præstationer. Men ved at udsætte børn for et sådant konkurrenceniveau kan de få det modsatte resultat.

Sport som en sund vane

Barn svømmer i pool

Børns sportsaktiviteter skal altid ledsages af voksne på en omfattende, positiv og konsensusbaseret måde sammen med de små. Der skal altid lyttes til og respekteres til de mindreåriges ønsker, da de har tilstrækkelig autonomi til at træffe beslutninger i forbindelse med deres disciplin.

Det er logisk, at børn føler lyst til at vinde, og det samme gælder for dem omkring dem. Voksne skal dog formidle til barnet, at det er vigtigere at deltage end at vinde.

Miljøet i konkurrencesport er normalt ikke let, men forældre skal tilbyde deres børn den nødvendige støtte. Det er vigtigt at være fleksibel og være opmærksom på deres behov hele tiden.

Fysisk aktivitet forbedrer den motoriske udvikling, forebygger stillesiddende adfærd, mindsker spændinger og forbedrer barnets nattesøvn. Desuden påvirker det kropsbevidstheden positivt og forebygger problemer i forbindelse med dårlig kropsholdning.

Udført i sunde omgivelser forbedrer sport børns sociale færdigheder. Det hjælper dem til at respektere andre, forbedre deres selvtillid, mindske angst og arbejde med selvkontrol.

Afslutningsvis er det vigtigt at udnytte sport i barndommen uden at skabe pres, der kan skade børnene fysisk og følelsesmæssigt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Pineda-Espejel, Heriberto Antonio, et al. “Perfeccionismo interpersonal, miedo a fallar, y afectos en el deporte.” Cuadernos de psicología del deporte 19.2 (2019): 113-123.
  • Nieto, Alicia Benavides, et al. “Deporte en familia como prevención de problemas de conducta desde edades tempranas.” International Journal of Developmental and Educational Psychology 3.1 (2017): 449-456.
  • García, Daniela, and Elizabeth Flores. “Dolor fantasma en niños y jóvenes amputados congénitos: prevalencia y características clínicas.” Rehabilitación Integral 14.1 (2019): 22-29.
  • Lillo, Susana. “Medicina física y rehabilitación en el dolor crónico pediátrico.” Revista Médica Clínica Las Condes 30.6 (2019): 436-445.
  • Rodríguez Torres, Ángel Freddy, et al. “Beneficios de la actividad física para niños y adolescentes en el contexto escolar.” Revista Cubana de Medicina General Integral 36.2 (2020).
  • Rivera, Axel Lomas, and Ángel Luis Clemente Remón. “Beneficios de la actividad físico-deportiva en niños y niñas con TDAH.” EmásF: revista digital de educación física 44 (2017): 63-78.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.