Neglebidning hos børn: Hvad du behøver at vide
Vanen med at bide negle i spædbarnsalderen kaldes neglebidning hos børn. Det er en meget almindelig lidelse i denne fase, som man ikke bør overse.
Selv om det er en vane, der ofte normaliseres hos børn, er sandheden, at det har negative konsekvenser for helbredet. Derfor er det bedst at forhindre, at vanen varer ved over tid.
Årsagerne, der kan få et barn til at erhverve sig den adfærd at bide negle, er forskellige, og her vil vi fortælle dig alt om dem. Læs videre og find ud af, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at stoppe neglebidning hos børn.
Hvad er neglebidning hos børn?
Som nævnt er neglebidning hos børn den vane, som nogle børn har med at bide eller gnave i deres negle tvangsmæssigt. Selv om det mange gange betragtes som noget, der er forventeligt hos små børn, er sandheden, at det kan blive til en tvangshandling.
Neglebidning er en nervøs vane, der normalt begynder som en mekanisme til at reducere angst, kedsomhed eller stress. Men med tiden bliver handlingen refleksagtig og ubevidst, og den bliver svær at stoppe.
Denne adfærd opstår normalt mellem 3- og 6-års alderen, og derfra begynder den at aftage naturligt, indtil den forsvinder. Men andre gange intensiveres vanen og begynder at påvirke barnets velbefindende. I disse tilfælde skal du handle i tide.
Hvorfor opstår neglebidning hos børn?
Oprindelsen af denne lidelse kendes ikke med sikkerhed, og der er forskellige faktorer, der kan prædisponere børn for dens opståen. Det er meget gavnligt at forsøge at identificere årsagen til problemet, når man planlægger tilgangen.
Neglebidning hos spædbørn er en refleksvane, der normalt udløses af en stimulus, der vækker nervøsitet eller usikkerhed hos barnet. Handlingen med at bide negle i lyset af en negativ følelse giver barnet en tilsyneladende følelse af ro. Derfor får det dem til at gentage adfærden og ikke være i stand til at undgå den.
Her er nogle af de faktorer, der kan give anledning til denne vane:
- Situationer, der skaber angst, spænding eller frustration hos barnet.
- Stress eller vanskelige situationer, som barnet skal klare: Skoleskift, flytning til et nyt hjem, ankomsten af en yngre søskende, en slægtnings død, skilsmisse hos forældrene osv.
- Frygt eller bekymring.
- Fysiske eller følelsesmæssige situationer som kedsomhed eller træthed.
- Obsessiv-kompulsive lidelser eller mani: Gentagne handlinger i bestemte situationer, f.eks. at se fjernsyn, spille videospil eller læse.
- Tab af selvværd.
- Imitation: Barnet kopierer den vane, som det observerer hos et andet familiemedlem.
Konsekvenser af neglebidning hos børn
Ud over det æstetiske problem, der skyldes synlige skader på fingrene, har neglebidning andre negative konsekvenser for barnets udvikling, sundhed og selvværd.
Ændringer i hænderne
Konstant og gentagende neglebidning hos børn forårsager mikrotraumer på neglebækkenet og forringer korrekt neglevækst. Det er almindeligt at se fingre med ødelagte negle, som vokser i forskellige lag eller ujævnt.
Nedgroede, deforme negle og neglebåndsskader er også ret almindelige. Forekomsten af vorter eller hængende negle på fingrene er en anden konsekvens i forbindelse med neglebidning.
En disposition for infektioner
At have for vane ofte at tage hænderne i munden disponerer for bakterieinfektioner. Den sædvanlige tilstedeværelse af potentielt patogene bakterier som Salmonella eller Escherichia coli under neglene betyder, at de kan trænge ind i kroppen, når man bider i fingrene. Neglebidning kan også føre til parasitære infektioner.
Lokale infektioner omkring neglene er også ret almindelige hos disse børn. Neglerodsbetændelse er et af de mest almindelige og ret smertefulde eksempler.
Den konstante fugtighed i fingrene på grund af vanen med at føre dem til munden og svækkelsen af hudens yderste lag fremmer ligeledes spredning af svampe. De udvikler sig i negleroden, under neglene, og er ret vanskelige at behandle.
Mundproblemer
Hvis man bider negle regelmæssigt og i lang tid, kan det føre til slid på tænderne. Den hyppige friktion af neglen på tandens overflade forårsager tab af emalje.
Desuden er det tryk, som fingrene forårsager på munden og tænderne, en risikofaktor for tandfejl og bidproblemer.
Forringelse af barnets følelsesmæssige og sociale udvikling
Børn, der lider af neglebidning, har ofte problemer med angst og lavt selvværd. De bliver ofte drillet eller afvist af andre børn, hvis håndskaderne er meget tydelige. Dette øger den følelsesmæssige konflikt, der begunstiger vanen.
Hvordan hjælper man børn med at holde op med at bide negle?
Da det er en ubevidst og nervøs vane, er det ikke så let at holde op med at bide negle. Det er vigtigt, at du forsøger at stoppe manien, så snart den opdages, for jo længere den varer, jo sværere bliver det at stoppe den.
Som nævnt er det første skridt at forsøge at finde ud af, hvad der bekymrer eller påvirker barnet. Det er vigtigt at analysere, i hvilke situationer de putter fingrene i munden, eller hvornår de gør det med større hyppighed eller intensitet. At tage fat på den præcise årsag kan hjælpe dem med at finde en anden måde at falde til ro på.
Det kan også være til stor hjælp at forklare barnet, at denne vane er skadelig for helbredet. Men det skal gøres med respekt, udholdenhed og tålmodighed. Ellers vil barnet føle mere spænding og uro, hvilket kun vil forværre situationen. Det er vigtigt ikke at skælde barnet ud, straffe eller gøre barnet flovt.
Mange gange vil barnet gerne samarbejde med udryddelsen af vanen, men barnet vil falde tilbage i vanen, fordi det gøres ubevidst. I disse tilfælde kan adfærdsmæssige teknikker som f.eks. at tage neglelak med grim smag på, bære handsker eller bruge farvede plastre hjælpe.
Ved at have disse påmindelser vil barnet holde pause, blive bevidst om, at han eller hun ønsker at bide, og vælge ikke at gøre det. Under alle omstændigheder bør disse foranstaltninger altid anvendes efter at have forklaret og aftalt strategien til at kontrollere situationen med barnet.
Andre foranstaltninger til behandling af neglebidning hos børn
En anden måde at hjælpe børn med at kontrollere trangen til at bide negle på er at tilbyde andre aktiviteter, der kan hjælpe med at slippe spændinger og angst. Håndværk, f.eks. maling eller modellering af dej, kan holde dem beskæftiget og afslappet og forhindre dem i at komme hænderne i munden.
At tygge sukkerfrit tyggegummi eller holde noget at klemme i hænderne (modellervoks, en stressbold eller et tøjdyr) kan virke afskrækkende på adfærden.
At dyrke sport for at kanalisere energien er en anden god idé. Hos nogle børn hjælper det dem med at praktisere afslapningsteknikker eller yoga til at kontrollere den angst, der udløser vanen.
Som det sidste er det vigtigt at være opmærksom på de omgivelser, der omgiver barnet, og at observere, om en voksen også udviser denne vane. Børn efterligner ofte det, de ser, og vanen hos begge personer skal løses.
Neglebidning hos børn: Hvornår skal man søge professionel hjælp?
Hjemmestrategier virker måske slet ikke, og i så fald er det vigtigt at søge professionel hjælp for at afhjælpe situationen og undgå skader.
Rådgivning med en børnepsykolog kan hjælpe barnet med at finde årsagen til denne adfærd og håndtere situationen på en mere bekvem måde. Børnetandlæger og talepædagoger kan også samarbejde gennem øvelser og strategier, der afprogrammerer og vender denne adfærd.
Tålmodighed vil være afgørende, når du ledsager dit barn til at løse neglebidning. Det vil tage tid at stoppe vanen og vil blive opnået gradvist.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gamboa Jancco, L. L. Hábitos orales deletéreos asociados con maloclusiones dentarias en niños de 6 a 12 años de la IEP 9 de diciembre, 2018.
- Bailon Naupay, S. E. (2020). FRECUENCIA DE MORDIDA ABIERTA RELACIONADA A HÁBITOS BUCALES EN NIÑOS DE 6 A 13 AÑOS EN EL HOSPITAL MILITAR CENTRAL LIMA 2018.
- Figueroa López, A. B. (2020). Efectos de la Onicofagia en el sector anterior (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
- Oliva, J. A. A., Brenes, F. M., & Páramo, C. A. P. (2020). Onicomicosis por hongos negros: onicopatía con características especiales. Revista Médica Sinergia, 5(4), 11.
- Oliva, T. D. V., Vega, A. V., Varona, M. A., & Romagosa, D. E. R. (2018). Hábitos bucales deformantes. Características clínicas y tratamiento. Revista científica estudiantil 2 de Diciembre, 1(1 (2018)), 80-88.
- Galarza Mora, L. Y. (2020). Desgaste dental en niños de 6 a 12 años con onicofagia en la escuela “Manuel Villamarin Ortiz” de Babahoyo (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
- Gordoa, C. M., Martínez, D. H. C., & Cárdenas, J. M. (2017). Onicofagia la mala costumbre de comerse las uñas.
- Sanchez, A. J. A. (2017, June). Ansiedad Infantil. In 6ta Jornada Cientifica de estudiantes-FACISAL.
- Estrella Matute, K. V. (2020). Orientación psicológica en el manejo de hábitos bucales deformantes (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
- Aguado, E. C., & Tena, R. O. (2011). Intervención conductual en un caso de onicofagia. Enseñanza e Investigación en Psicología, 16(1), 103-113.
- García, A. V. G., Sánchez, C. M., Rosas, A. R., & Lara, M. G. (2021). Intervención cognitivo-conductual en trastornos de ansiedad infantil. Psicología y Salud, 31(1), 37-49.