Karakteristika ved autismespektrumforstyrrelser

Børn med diagnosen autismespektrumforstyrrelse anses for at være unikke. Vi forklarer nogle af de mest almindelige kendetegn, som børn med ASF har til fælles i denne artikel.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Ana Couñago.

Sidste ændring: 25 maj, 2023

Børn med autismespektrumforstyrrelser udvikler sig anderledes end andre børn på de følelsesmæssige og kognitive områder. Børn med ASF har en anderledes måde at se verden på, og derfor kan deres måde at opføre sig på til tider virke akavet og uventet.

For at forstå nogle af de vigtigste definerende træk har vi lavet denne artikel om autismespektrumforstyrrelser. Du skal huske på, at jo tidligere du griber ind for at hjælpe børn med ASF, jo bedre er prognosen og sandsynligheden for at opnå gode resultater.

For at starte interventionen skal du først vide, hvad du skal kigge efter, og hvordan du kan genkende ASF-tilstande.

Definitionen af autismespektrumforstyrrelser

Den første betegnelse, der anses for relevant blandt de tilstande, der indgår i autismespektrumforstyrrelser, er dem, der blev udviklet af Leo Kanner og Hans Asperger i 1943 og 1944.

Denne gruppe af lidelser betegnes som et spektrum, fordi disse lidelser manifesterer sig i form af et kontinuum. De karakteristiske symptomer på autisme kan vise sig på meget forskellige måder hos den enkelte person. Som følge heraf er der en stor variation i gruppen af personer med ASF.

Ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) er autismespektrumforstyrrelser en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved:

• At have betydelige vanskeligheder med social interaktion og kommunikation.
• At vise begrænsede interesser.
• At vise gentagende adfærd.

Symptomerne viser sig normalt i den tidlige barndom, og de kan begrænse og påvirke den daglige funktion. I nogle tilfælde kan det dog være, at symptomerne ikke manifesterer sig helt, eller at de ikke bliver opdaget i de første leveår. Som følge heraf kan symptomerne tilskrives en intellektuel funktionsnedsættelse eller en generel udviklingsforsinkelse.

Advarselstegn i autismespektret

Filipek og andre forfattere har fastlagt en række tegn, som forældre bør tage hensyn til for at opdage autisme på et tidligt tidspunkt. Nogle af de indikatorer, der let kan observeres hos spædbørn og småbørn, er følgende:

• Ved 6-månedersalderen smiler de ikke fuldt ud eller giver udtryk for tilfredshed.
• Ved 9-månedersalderen udveksler de ikke lyde, smil eller ansigtsudtryk.
• Ved 1-årsalderen pludrer de ikke eller laver simple fagter, som at pege, vinke farvel osv.
• De bruger ikke enkle ord ved 16-månedersalderen.
• Når de er 2 år gamle, siger de ikke spontane sætninger på mindst 2 ord. I dette tilfælde kan de måske bruge ekkolali eller gentage noget, som en anden siger, men det er normalt ude af kontekst og tæller ikke med.
• De har vanskeligheder med sproget og få sociale færdigheder uanset alder.

Karakteristika ved autismespektrumforstyrrelser

Den social-kommunikative dimension

Den social-kommunikative dimension henviser til barnets sproglige udvikling og sociale færdigheder. Alle børn, der er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser, har i større eller mindre grad brug for hjælp inden for social kommunikation. Dette gør, at de har problemer med at relatere til andre mennesker.

Nogle af de karakteristika, som børn med ASF viser i denne dimension, er:

• Problemer med at udvikle det mundtlige sprog. Nogle har problemer med at lære at tale, og der er endda nogle med ASF, som ikke kan lære at artikulere ord. Af denne grund lærer mange børn med denne forstyrrelse at kommunikere ved hjælp af tegn og piktogrammer.
• Manglende teori om tankegang. Dette henviser til evnen til at forstå andres ønsker, hensigter og overbevisninger. Derfor er det svært for dem at udlede overbevisninger, ønsker og følelser, og det er også svært for dem at fortolke, forklare eller forstå deres egen eller andres adfærd. Desuden har de problemer med at forudsige og kontrollere deres adfærd.
• Manglende evne til at føle empati. De kan føle de samme følelser på det fysiske og fysiologiske niveau som andre mennesker, men de ved ikke, hvordan de skal udtrykke sig og handle sammen med disse mennesker. Derfor skal du lære børn med ASF de rigtige adfærdsmønstre. Dette er, så de lærer at reflektere og reagere, når disse situationer opstår. Det vil sige, at det også handler om at hjælpe dem med at udvikle empati, men på en kognitiv måde.

Den adfærdsmæssige dimension

Den adfærdsmæssige dimension henviser, som navnet antyder, til adfærd og opførsel. I denne forstand har børn med autismespektrumforstyrrelser to definerende karakteristika:

• Vanskeligheder med at forstå kulturelle normer. Det er svært for dem at forstå på forhånd fastlagte sociale normer. Derfor kan der nogle gange være problemer med at assimilere og udføre visse adfærdsmønstre, som i vores kultur almindeligvis anses for passende.
• Mangel på eksekutiv funktion. De kan have problemer med visse færdighedsprocesser som at planlægge, holde sig organiseret og sekventere information. De kan også have problemer med at selvregulere følelser. Det er de færdigheder, der hjælper folk med at selvmoderere deres egen adfærd og hæmme følelsers negative indflydelse. Det er også de færdigheder, vi bruger til at holde fokus og nå mål og til at løse komplekse problemer.

Dette er med til at forklare nogle af adfærdsmønstrene hos personer med ASF, som f.eks:

• Behovet for lighed og insisteren på lighed.
• Begrænset og repetitiv adfærd.
• Vanskeligheder med at kontrollere impulser.
• Vanskeligheder med at iværksætte nye handlinger eller handlinger, der ikke er rutineprægede.
• Problemer med sansemodulation.
• Stereotyper.

Interventioner med børn med ASF

I interventioner med børn med ASF er det vigtigt at koncentrere sig om deres udvikling af et sæt færdigheder sammen. Desuden vil dette øge deres motivation til at være opmærksomme på sociale stimuli og kommunikative udvekslinger.

Fagfolk og forældre skal arbejde sammen om alle de tidligere nævnte karakteristika ved autismespektrumforstyrrelser, så det pågældende barn i sidste ende kan udvikle disse kompetencer og forbedre sig.

Ligeledes må vi ikke glemme, at dette er nødvendigt for at opnå en god livskvalitet, på en måde, så individet kan nyde følelsesmæssig, materiel og fysisk velvære.